Aktivitetsdata kan bruges til selektion for tidlig brunst efter kælvning December 2006
Selektion af malkekøer med højere ydelse har gennem årene ført til, at deres reproduktionsegenskaber er blevet forringet. Det er vanskeligt at få gode feltdata for disse egenskaber, fordi det enkelte dyrs reproduktionssucces også afhænger af driftslederens insemineringsstrategi og evner til at observere brunst.
Der findes med aktivitetsmålere nu en mulighed for at få automatiske registreringer af brunstadfærd, som er uafhængige af driftslederens direkte tilsyn i stalden. Vi har tidligere opgjort at ca. 3 ud af 4 brunster på KFC opfanges af aktivitetsmålerne, hvilket er en god hjælp i den daglige brunstkontrol. Måleudstyret inddeler den daglige aktivitet i 4 trin med en skala fra 0 (normal aktivitet for en given ko) til 3 (meget høj aktivitet). I denne opgørelse over aktivitetsdata fra KFC for perioden juli 2001 til december 2005 blev en ko anset for at være i brunst, når den var på trin 2 eller 3. Halvdelen af køerne havde vist brunst inden dag 42 efter kælvning, mens 85% havde vist brunst før midten af laktationen.
Antennen som sidder midt i kostalden og opfanger …	… signaler fra den lille blå plastikboks der afslører koens aktiviteter
Data fra mere end 500 laktationer på Kvægbrugets Forsøgscenter er blevet anvendt til at se på aktiviteten hos de tre malkeracer ved forskellig laktationsnummer og i løbet af laktationsperioden. Kurven over aktiviteten igennem laktationsperioden lignede meget ydelseskurven, dvs. med en lav men hurtigt stigende aktivitet i de første 3-4 uger, max. aktivitet 6-20 uger efter kælvning og derefter faldende aktivitet. De yngste køer var de mest aktive og der var tydelige raceforskelle med Jersey som de mest aktive og RDM som de mindst aktive.
Figur 1. Variationen i køernes aktivitet igennem laktationen	Figur2. Fysisk aktivitet (arbitrære enheder) afhængig af laktationsnummer og race
Det mest interessante ved undersøgelsen var, at heritabiliteten for dage fra kælvning til første brunst var oppe på 0.17, hvilket er højt for reproduktionsegenskaber, idet frugtbarhedsmål ellers har heritabiliteter helt nede på ca. 0.03. Det betyder, at der er væsentligt bedre mulighed for at avle efter en sådan egenskab baseret på objektive målinger. Med den tekniske udvikling kan dette blive relevant efterhånden som flere og flere bruger udstyr, hvor dataopsamlingen sker automatisk, idet der blot mangler en indsamling af data til en central database. Avl efter tidlig brunst bestemt ved aktivitetsmålere vil oven i købet give den sidegevinst, at der på denne måde avles efter køer, der viser tydelig brunst, så de også er nemmere at opdage i besætninger, der ikke anvender aktivitetsmålere.
Yderligere oplysninger: Seniorforsker Peter Løvendahl, DJF, Tlf: 8999 1338