Majsensilage er velegnet til oksekødsproduktion af høj kvalitet Oktober 2005
På Kvægbrugets Forsøgscenter blev der, i perioden 2003-2004, undersøgt tre forskellige fodrings- og vækststrategiers betydning for ungtyres produktionsegenskaber og slagtekvalitet. Resultatet viser, at store ungtyre fodret med majsensilage-fuldfoder opnår samme slagte- og spisekvalitet, som ungtyre fodret udelukkende med kraftfoder og halm.
Traditionelt fodres ungtyre med kraftfoder ad libitum og halm, men jo større ungtyre bliver, jo ringere bliver fodereffektiviteten. Derfor skal man overveje at anvende mere grovfoder ved produktion af store ungtyre, forudsat at dette er billigere end kraftfoder. Fodringsstrategier med grovfoder I alt 45 SDM ungtyre blev fordelt på tre hold og fodret efter følgende fodringsstrategier:
Fodringsstrategier: Hold 1: Kraftfoder og byghalm (100 FE/100 kg) Hold 2: Majsensilage-fuldfoder (33 FE/100 kg) Hold 3: Indtil 11mdr.: Majsensilage-fuldfoder (33 FE/100 kg). Fra 11 mdr-slagt.: Byg-majsensilage-fuldfoder (56,5 FE/100 kg) Foderskift gav øget tilvækst Tyrekalvene blev indsat ved ca. 110 kg og alle blev slagtet ved samme vægt på ca. 585 kg. Målt helt fra fødsel til slagtning, havde tyrekalvene på hold 1 den største tilvækst (1140 g/dag); hold 3 den laveste tilvækst (1050 g/dag), mens hold 2 lå i mellem (1111 g/dag). Hold 1 var i gennemsnit 478 dage ved slagtning, mens hold 2 var 5½ uge ældre og hold 3 blot én uge ældre end hold 1. Foderskiftet, fra lavt til højt energiniveau hos tyrekalvene på hold 3, bevirkede, at de i perioden fra foderskiftet og frem til slagtning voksede hurtigere end hold 1’s ungtyre fodret med kraftfoder (se figur). En sådan tilvækstforøgelse kaldes for ”kompensatorisk vækst”.
Ungtyrenes levende vægt i vejeintetvaller a’ 14 dage i perioden fra ca. 5 til 16 mdr’s alderen. Vægtkurverne slutter på det tidspunkt, hvor de største ungtyre på hvert hold har nået slagtevægten på 585 kg.
Ingen forskel i huld, slagte- og spisekvalitet Ved slagtning var der ingen forskel i huld mellem de tre hold, og tilsvarende var slagtekvaliteten meget ens. Der var dog en tendens til, at EUROP form klassificering var bedst på hold 3. Slagtekroppene vejede ca. 325 kg på alle tre hold. Slagteriernes Forskningsinstitut har foretaget omfattende kød- og spisekvalitetsundersøgelser på kødet. Hverken forbrugere eller professionelle smagsdommere fandt forskelle i spisekvalitet mellem de tre forskellige fodringer. Læs mere om projektets baggrund. Flere oplysninger: Mogens Vestergaard, DJF