Kvægbrugets Forsøgscenter


Home

Forskningsprojekter

Maskiner og teknologi
Besøg os
Nyhedsarkiv
Ny kvægforskning
Kontakt

 

 

Abonnér gratis på DKC's nyhedsmail

og Ny Kvægforskning:

 

 

 

 



Satellitbaseret positionering af køer

 

Videncentret for Landbrug har afprøvet modtagerforholdene for GPS indendørs på Kvægbrugets Forsøgscenter. Afprøvningen har vist gode muligheder for at modtage GPS signaler i kvægstalde – men signalerne er dog endnu ikke præcise nok til at registrere adfærdsafvigelser hos køerne.

 

Målet med projektet er at udvikle modeller til mønstergenkendelse hos køer ud fra positionering af de enkelte dyr. Ved mønstergenkendelse kan et IT-system genkende, hvilken aktivitet koen har og vil dermed kunne opfatte ændringer i forhold til koens normale adfærd.

 

Perspektivet er at kunne udpege dyr med tegn på begyndende sundheds- eller velfærdsproblemer. Disse dyr kan så undersøges nærmere, og problemerne kan afhjælpes på et tidligt tidspunkt.

 

Systemet er uafhængigt af modtagere i stalden

Projektets idé bygger på anvendelse af satellitbaseret positioneringssystemer som GPS eller det europæiske alternativ Galileo, som er under udvikling af den Europæiske Rumorganisation (ESA). Satellitbaseret positionering har den fordel, at det kan fungere uafhængigt af en infrastruktur omkring koen, da det udnytter de satellitter, som allerede er i luften. Alternative positioneringssystemer bygger på, at der monteres modtagere i stalden. Såfremt GPS og Galileo opnår en tilstrækkelig nøjagtighed, kan systemet anvendes både inden- og udendørs uafhængigt af modtagere monteret omkring koen.

 

Afprøvningen på KFC var en indledende undersøgelser der skulle afdække mulighederne for positionering med GPS indendørs i et staldmiljø. Afprøvningen omfattede 4 forsøgsrækker:

•  Stationær logning af position med en modtager af typen U-blox 5 og en modtager af typen SiRF III

•  Logning af positioner på en skraberobot der kørte rundt i stalden.

•  Logning af positioner på to køer med U-blox 4 modtager udlånt af DJF

•  Opmåling af signalstyrke indendørs på KFC og sammenligning af målingerne på KFC med målinger i andre typer af bygningskonstruktioner.

 

Resultaterne fra KFC

Resultaterne fra KFC viser at:

•  Det er muligt at modtage GPS signaler indendørs i en bygningskonstruktion som KFC. Til forskel fra fx et indkøbscenter er der bedre muligheder for at modtage GPS signaler i en bygningskonstruktion som KFC.

•  Signalerne gav et omtrentligt billede af skraberobottens rute i stalden

•  Signalerne har tendens til at drive over tid og har ikke den præcision, som er nødvendig for mønstergenkendelse.

 

Målte positioner (grøn markeringer) og kørt rute (gul markeringer) for skraberobot.

 

Videncentret for Landbrug arbejder på en række områder med udnyttelse af teknologi og sensorer til produktionsstyring i kvægbruget, herunder udvikling af modeller til mønstergenkendelse via positionering. Arbejdet er med til at sikre, at kvægbruget fortsat er på forkant med de nyeste teknologiske muligheder.

 

Afprøvningen af GPS på KFC er en aktivitet under projektet ”a platform for Galileo based pervasive positioning”. Afprøvningen er gennemført af erhvervsPhD-studerende Torben Godsk. Projektet er finansieret af Højteknologifonden og de deltagende virksomheder og universiteter. Udover Videncentret for Landbrug deltager Terma, Systematic, Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet i projektet. Læs mere om Galileo projektet på www.galileo-platform.com .

 

 

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistrikstprogram.

 

Flere oplysninger:

Thomas Andersen, VFL, Kvæg

E-mail: tha@vfl.dk

 

 

 

Kvægbrugets Forsøgscenter • Forskningscenter Foulum • Burrehøjvej 49, Boks 50 • 8830 Tjele • Tlf. 8799 1500 • Fax 879 1501 • Email: lindas.soerensen@agrsci.dk