Du kan sortere
visningen ved at klikke på: Titel Forfatter Emne Dato
|
Temamøde om malkekøernes ernæring |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 27-04-2010 |
Tirsdag den 4. maj 2010 i Foulum afholdes der temamøde om malkekøernes ernæring. Herefter er der afskedsforelæsning af professor Torben Hvelplund. Tilmeldingsfrist er den 29. april 2010.
|
Fødevarer fra kvægproduktionen er ”jaget vildt” i klimadebatten |
Forfatter: MargretheTherkildsen |
Emne: Alle |
Dato: 23-03-2010 |
Med afsæt i klimadebatten er fødevarer fra kvægproduktionen blevet ’jaget vildt’. Debatten kan dog nuanceres, hvis man ikke kun tænker i kg – men i energi- og næringsstofindhold i fødevarerne.
|
Brug af råmælksbank kræver god hygiejne |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Småkalve |
Dato: 28-10-2009 |
Bakteriologisk undersøgelse har vist, at der kan være for højt bakterieindhold i råmælk opbevaret i en råmælkbank.
|
Fodringsdag 2009 |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 26-08-2009 |
Dansk Kvægs årlige temadag om aktuelle fodringsspørgsmål finder sted tirsdag den 1. september 2009 i Herning Kongrescenter, Kongressalen.
|
Temamøde om Slagtekalveproduktion |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 13-05-2009 |
Torsdag den 4. juni bliver der på Forskningscenter Foulum afholdt Temamøde i Slagtekalveproduktion omhandlende Ernæring, Sundhed og Velfærd. Sidste tilmeldingsfrist er den 25. maj 2009.
|
Glycerol til kvæg |
Forfatter: ChristianBørsting |
Emne: Foder |
Dato: 10-09-2008 |
På et møde i American Dairy Science Association i USA, juli 2008, var der en række indlæg af interesse for dansk kvægbrug. Der var fokus på brug af glycerol til kvæg, som KFC og forskere ved DJF også arbejder med.
|
Workshop om fremtidens kvægforskning |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 27-08-2008 |
Den 13. august 2008 blev der afholdt workshop på DJF om emner til fremtidens kvægforskning. Repræsentanter fra forskningen, rådgivningen og kvægbruget var samlet for at diskutere nye projekter.
|
Fuldt hus til temamødet i Foulum |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 17-04-2008 |
I torsdags var der fuldt hus i auditoriet på DJF, da der blev afholdt temamøde om ”Malkekoens Fodring”. På mødet blev det sidste nye fra den aktuelle forskning præsenteret.
|
Temamøde om Kvægernæring på DJF |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 28-03-2008 |
Torsdag d. 10. april afholdes der Temamøde om Kvægernæring på DJF i Foulum. De overordnede emner er Malkekoens Fodring; Fodringsstrategier og Aktuel Forskning. Tilmeldingsfristen er den 3. april 2008
|
Herd Navigator har fået Agromekprisen 2008 |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Alle |
Dato: 15-01-2008 |
Det nye overvågningssystem, Herd Navigator, der er blevet præsenteret som en trestjernet Europanyhed på Agromek 2008 er løbet af med Agromek-prisen 2008.
|
Kvægbrugets Forsøgscenter kan nu udtage kølede mælkeprøver |
Forfatter: LindaS. Sørensen |
Emne: Maskiner og teknik |
Dato: 03-10-2007 |
Kvægbrugets Forsøgscenter har fået et nyt mælkerum, som gør at vi kan udtage mælkeprøver af al den mælk, som en ko har givet ved en malkning. Et rørledningssystem køler hurtigt mælken inden den sættes på køl.
|
Automatisk klovpleje skal forbedre dyrevelfærden |
Forfatter: PeterThomsen |
Emne: Management |
Dato: 06-09-2007 |
Klovsygdomme hos malkekøer er et udbredt problem, som forringer dyrevelfærden og koster landbruget penge. Det vil et partnerskab mellem forskere, brancheorganisationer og virksomheder nu råde bod på.
|
KFC får nyt udstyr til mælkeudtagning |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Maskiner og teknik |
Dato: 16-05-2007 |
Fra nytår har KFC sammen med Arla og Århus Universitet iværksat projekter, der muliggør produktion af specielle mælketyper rettet mod ønsker hos forskellige forbrugergrupper.
|
Kvægbrugets Forsøgscenter – status efter 6 år |
Forfatter: Linda S.Sørensen |
Emne: Alle |
Dato: 09-05-2007 |
Kvægbrugets Forsøgscenter blev etableret i 2000 og har siden, i et tæt samarbejde med DJF, understøttet kvægforskningen.
|
23. udgave af NJF kongres den 26.-29. juni i København |
Forfatter: BjørkBonnichsen |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 11-04-2007 |
På kongressen er der 12 temaer på programmet, som dækker bredt indenfor jordbrugsforskningen, se om emnerne herinde
|
Temadag om goldkøer i dagens mælkeproduktionssystemer |
Forfatter: BjørkBonnichsen |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 28-11-2006 |
Hent den nyeste viden om goldkøer fra temadagen på Danmarks JordbrugsForskning i den interne rapport Husdyrbrug nr. 3
|
Rygsæksturister på KFC? |
Forfatter: LeneMunksgaard |
Emne: Køer |
Dato: 12-07-2006 |
På KFC kan man af og til se nogle køer der bærer rygsæk. Og nej, det er ikke fordi vi regner med at køerne skal bruges i en alternativ form for landboturisme! Tværtimod indgår køerne i et meget grundlæggende forskningsprojekt om sammenhængen mellem køernes adfærd og deres udskillelse af stresshormoner.
|
Ekspertgruppe vil reducere klovproblemer |
Forfatter: LindaSørensen |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 29-11-2005 |
På en workshop ved KFC blev løsningsforslag til klov- og lemmelidelser i danske kvægbesætninger diskuteret. En ny sammenslutning: "Klovforum", vil øge fokus på forskning inden for området.
|
Rengøring af malkerobotter – to gange i døgnet er nok |
Forfatter: EvaSøndergaard |
Emne: Management |
Dato: 16-03-2005 |
I mange europæiske lande, deriblandt Sverige (men ikke i Danmark), er der et krav om at mælkeproducenter med AMS skal vaske anlægget 3 gange pr. døgn. Kravet skal sikre at bakterieindholdet i mælken holdes nede på et acceptabelt niveau. Rengøringen af AMS reducerer dog den tid der er til rådighed til malkning, samtidig med at der bruges ikke uanselige mængder af varmt vand, strøm og kemikalier. Derfor har svenske og hollandske forskere undersøgt, hvordan to eller tre gange vask pr. døgn påvirker mælkens indhold af bakterier.
|
Elektrisk ledningsevne i mælk som mål for mastitis |
Forfatter: EliseNorberg |
Emne: Management |
Dato: 17-09-2004 |
Mastitis er en af de mest omkostningstunge sygdomme, der rammer malkekvægsproduktionen, og det er af interesse at forbedre mastitisresistensen gennem selektion. Elektrisk ledningsevne som indikator for yversundhed har derfor været emnet for et Ph.d.-studie ved Danmarks JordbrugsForskning udført af Elise Norberg. En stor del af de data, der har dannet grundlag for Elises projekt er kommet fra KFC’s forgænger Ammitsbøl Skovgaard fra MEMO-projektet.
|
Malkningens kraftpåvirkning på yveret |
Forfatter: ChristianBørsting |
Emne: Maskiner og teknik |
Dato: 01-07-2004 |
Robotmalkning antages at give mindre træk i patterne under malkning end traditionel maskinmalkning . Det Tyske Landbrugsselskab (DLG) har udviklet et kunstigt yver til netop at måle kraftpåvirkningerne under malkning. Fire forskere fra DLG besøgte KFC nogle nætter i marts for at afprøve udstyret i praksis.
|
Personen, metoden og skalaen vigtig ved huldvurdering af malkekøer |
Forfatter: EvaSøndergaard |
Emne: Køer |
Dato: 16-06-2004 |
I Danmark anvendes forskellige metoder til huldvurdering af malkekøer i praksis. En undersøgelse gennemført på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at de to mest udbredte metoder til huldbedømmelse giver forholdsvis ensartede resultater. Dog kan der være stor forskel på, hvordan forskellige personer bedømmer de samme køer.
|
Spændende symposium om AMS i Holland 24. – 26. Marts |
Forfatter: ChristianBørsting |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 06-05-2004 |
Den nye teknologi med automatisk malkning (AMS), der tog sin spæde begyndelse fortrinsvis i Holland i midten af halvfemserne, anvendes nu på 2200 kvægbrug rundt om i verden, hvoraf de 2000 kvægbrug er i Europa. Godt 300 af disse kvægbrug ligger i Danmark. Dette betyder, at Danmark med AMS på ca. 5% af bedrifterne har den mest udbredte anvendelse af AMS i hele verden. Og det er også her der investeres i flest nye robotter i forhold til antallet af besætninger.
|
Socio-økonomiske aspekter ved AMS |
Forfatter: ChristianBørsting |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 06-05-2004 |
AMS vælges ikke nødvendigvis af økonomiske grunde, men ofte er begrundelsen at få mere tid til familie og fritid. Før investeringen gennemføres søges råd både hos kollegaer med AMS og hos rådgivere. Det viser en belgisk undersøgelse som blev fremlagt på et AMS symposium i Holland i marts. Undersøgelsen viser, at landmændene generelt har fået opfyldt forventningen om mere fritid lige som de også har fået et bedre fysisk helbred. Undersøgelsen viser også at køerne kommer mindre på græs efter landmændene har fået AMS. Dette kan på sigt få en betydning for forbrugernes opfattelse af mælkeproduktionen, da de er vant til at se mange besætninger på græs.
|
Ammoniakfordampning – FarmTest – Kvæg nr. 21 – 2004 |
Forfatter: EvaSøndergaard |
Emne: Stalde og bygninger |
Dato: 08-04-2004 |
Dansk Landbrugsrådgivnings afdeling for Byggeri og Teknik har gennemført en undersøgelse over ’Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kostalde’ i 9 naturligt ventilerede kostalde herunder KFC. Ammoniakfordampningen på KFC ligger på et relativt lavt niveau i FarmTesten, mens der generelt er stor forskel på ammoniakemissionen i forskellige kostalde. Det lave niveau skyldes formentlig den hyppige udmugning underspalterne med skrabeanlæg. Læs mere om FarmTesten og målingerne på KFC.
|
Kvieopdræt er en udfordring der bør tages seriøst! |
Forfatter: ChristianBørsting |
Emne: Kvier |
Dato: 03-03-2004 |
Kvierne bør have mere opmærksomhed, da de er fremtidens malkekøer. Det var fokus i et indlæg som centerleder Christian Børsting holdt på De Danske Kvægfagdyrlægers årsmøde 2003. Indlægget var et bud på muligheder og begrænsninger mht. vellykket opdrætning af kvier ud fra de teoretiske anbefalinger. Og det er netop hverdagen på KFC, at vi samtidigt med, at vi forsøger at bruge den faglige ekspertise, der findes i forskningsverdenen, også lever under mange af de samme praktiske begrænsninger, som findes på andre kvægbrug. Indlægget kan her læses i sin helhed.
|
Få en kvægbrugsforsker ud til foredrag |
Forfatter: Jens ChristianFlye |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 25-09-2003 |
Nyt foredragskatalog på internettet giver kvægbrugere mu-lighed for at få den sidste nye faglige viden serveret af kvægforskere og -eksperter i det lokale forsamlingshus.
|
Effekt af propylenglycol uafklaret |
Forfatter: ChristianBørsting |
Emne: Køer |
Dato: 11-12-2002 |
Effekten af tilsætning af propylenglycol i kraftfoderet til malkekøer blevet undersøgt på KFC. Halvdelen af de 40 køer i forsøget skulle have tildelt 240 g propylenglycol opblandet i 6 kg kraftfoder, som køerne dagligt skulle optage i robotternes kraftfoderautomater. Indenfor hver af disse grupper fik den ene halvdel af køerne en grundfoderblanding med lavt energiniveau, og den anden halvdel et højere energiniveau.
|
Sikkerhed på ureamålinger |
Forfatter: FinnStrudsholm |
Emne: Køer |
Dato: 01-12-2002 |
Forskning: Køernes proteinforsyning kan måles på mælkens indhold af urea. Ved en overforsyning af protein bliver der ophobet urea i blodet. Indholdet bliver delvist udskilt i mælken og afspejler hermed proteinforsyningen. På Ammitsbøl Skovgård er usikkerhederne ved ureamålinger blevet undersøgt, og konklusionen er, at målingerne generelt er pålidelige og sikre. Man kan tage højde for måleusikkerheden ved ureamålinger på tankmælk ved at lave rullende gennemsnit over 3 målinger.
|
Aktivitetsmålere understøtter brunstkontrollen |
Forfatter: KennethByskov |
Emne: Køer |
Dato: 12-11-2002 |
Aktivitetsmåling er et hjælpeværktøj til at opretholde en god reproduktion og samtidig reducere tiden til brunstobservation. Køer i brunst har typisk 2-4 gange højere aktivitetsniveau end normalt, hvilket gør det muligt at anvende aktivitetsmålinger som en brunstindikator
|
Fælles workshop for forskere og rådgivere |
Forfatter: PeterHolm |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 11-11-2002 |
Workshoppen bestod af 4 sessioner, og hver deltager havde mulighed for at være med i 2: AMS. Praktisk produktionsstyring og fremtidige muligheder. Kalve 0-4 mdr. Logistik smittebeskyttelse mm. Optimale fodringsstrategier i moderne stalde i relation til næringsstofudnyttelse og økonomi. Produktionsstyring baseret på registreringer fra moderne teknologi.
|
Workshop for kvægrådgivere og kvægforskere,Forskningscenter Foulum, 2. oktober 2002. |
Forfatter: PeterHolm |
Emne: Seminar, workshop mm |
Dato: 01-11-2002 |
Referater fra de 4 sessioner afholdt på den fælles workshop for kvægrådgivere og forskere, arrangeret af KFC, DJF og Kvægkonsulent foreningen: AMS. Praktisk produktionsstyring og fremtidige muligheder
Kalve 0-4 mdr: Logistik og smittespredning
Optimale fodringsstrategier i moderne stalde i relation til næringsstofudnyttelse og økonomi
Produktionsstyring baseret på registreringer fra moderne teknologi
|
Så meget vejer danske spædkalve ved fødsel |
Forfatter: FinnStrudsholm |
Emne: Småkalve |
Dato: 01-08-2002 |
På basis af 10 års data fra Ammitsbøl Skovgaard har vi lavet en opgørelse over vægten af nyfødte kalve.
Resultaterne er opdelt per race, køn og første- eller flergangskælvere. Opgørelsen dækker i alt 1.114 kælvninger, som resulterede i levende kalve.
|
Fordampning af ammoniak og drivhusgasser fra åbne stalde |
Forfatter: Arne GrønkjærHansen |
Emne: Stalde og bygninger |
Dato: 05-07-2002 |
KFC skal indgå i et FarmTest projekt, der gennemføres som et samarbejde mellem Landkontoret for Bygninger og Maskiner og Danmarks JordbrugsForskning om måling af fordampningen af ammoniak og drivgasser fra naturligt ventilerede stalde. Formålet er at undersøge, hvorledes fordampning af ammoniak og drivhusgasser fra sådanne stalde kan formindskes. Undersøgelsen er en forudsætning for at danske kvægbrugere skal kunne halvere fordampningen fra kvægstaldene inden 2010, som der er stillet lovgivningsmæssige krav om.
|
Fordampning af ammoniak og drivhusgasser fra åbne stalde |
Forfatter: Arne GrønkjærHansen |
Emne: Stalde og bygninger |
Dato: 05-07-2002 |
KFC skal indgå i et FarmTest projekt, der gennemføres som et samarbejde mellem Landkontoret for Bygninger og Maskiner og Danmarks JordbrugsForskning om måling af fordampningen af ammoniak og drivgasser fra naturligt ventilerede stalde. Formålet er at undersøge, hvorledes fordampning af ammoniak og drivhusgasser fra sådanne stalde kan formindskes. Undersøgelsen er en forudsætning for at danske kvægbrugere skal kunne halvere fordampningen fra kvægstaldene inden 2010, som der er stillet lovgivningsmæssige krav om.
|
Vandforbrug som indikator for kalves sundhedstilstand |
Forfatter: Jan BrøggerRasmussen |
Emne: Småkalve |
Dato: 02-07-2002 |
I samarbejde med Landskontoret for Bygninger og Maskiner indleder KFC et forsøg vedrørende kalves vandforbrug. Formålet med forsøget er at vise, om der er en sammenhæng mellem vandoptagelsen hos kalve, der er opstaldet i fællesbokse, og deres sundhedstilstand.
|
BIOSENS – et nyt forskningssamarbejde |
Forfatter: Jens YdeBlom |
Emne: Køer |
Dato: 28-05-2002 |
KFC har sammen med Danmarks JordbrugsForskning og virksomheden Lattec I/S påbegyndt et spændende udviklingsprojekt, som har fået navnet BIOSENS. Inden for de kommende år vil vi sammen videreudvikle på resultaterne fra MEMO-projektet, og udvikle nye biologiske styringsparametre til den daglige styring af malkekvægbesætninger
|
Nye fodringsstrategier til højtydende malkekøer |
Forfatter: ChristianBørsting |
Emne: Køer |
Dato: 18-05-2002 |
KFC havde i samarbejde med Forskningsleder Torben Hvelplund inviteret syv fodringskonsulenter fra lokale landboforeninger og 5 konsulenter fra Landbrugets Rådgivningscenter til at deltage i en workshop om nye fordringsstrategier til højtydende malkekøer. Formålet med workshoppen var at give inspiration til et større projekt om fremtidens fodring af malkekøer. Projektet løber over en fire-årig periode og en del af forsøgsarbejdet skal foregå på KFC. Workshoppen gav mange gode ideer og input til forskerne til deres videre arbejde.
|
Køerne på KFC får karakter for måden de går på |
Forfatter: JaneEriksen |
Emne: Køer |
Dato: 05-03-2002 |
I moderne løsdriftsstalde er det vigtigt, at køerne har et godt bevægeapparat, fordi de skal gå til malkning og foderbord. Også rent socialt er god bevægelse medvirkende til at koen finder sin plads i gruppen.
Et forsøg på KFC har til formål at klarlægge køers bevægelse og gang udfra en engelsk skala – en såkaldt "Locomotion-skala". Skalaen har i en årrække været brugt til at vurdere bevægelsesmønsteret på engelske køer, mens den ikke tidligere har været brugt i Danmark.
|
Trængsel ved suttebar |
Forfatter: IreneFisker |
Emne: Småkalve |
Dato: 05-02-2002 |
Kalvene i et mindre projekt vedrørende E-vitamin får sødmælk de første måneder og kan derfor ikke drikke ved sutte automaten, som leverer mælkeerstatning. Otte kalve er med i forsøget. Det kan være svært at holde styr på otte livlige småfyre og spande på samme tid. Problemet har vi løst med en suttebar og to suttedunke, der kan hænges på forværket til boksen. Kalvene lærer hurtigt systemet at kende og er lettere at holde styr på, når de står på række
|
Workshop inspirerer både kvægbrugere og forskere |
Forfatter: FinnStrudsholm |
Emne: Foder |
Dato: 01-01-2002 |
En god dialog mellem kvægbrugere og kvægforskere var målet for to "workshops" på KFC. Workshoppen, som vi kaldte: "Kvægbrugere møder kvægforskere" var arrangeret af kvægbrugskontoret i Avlum i samarbejde med KFC og DJF. 25 kvægbrugere greb chancen for at møde forskere fra DJF repræsenteret ved Kristen Sejrsen og Christian Børsting fra Afdeling for Ernæring og Fysiologi.
|
Arvbarhed af ledningsevne i mælk |
Forfatter: FinnStrudsholm |
Emne: Køer |
Dato: 21-12-2001 |
Forskning: En analyse på data fra cirka 175.000 malkninger viser en betydende genetisk variation på mælkens ledningsevne. Arvbarheden er på omkring 36%
|
Acetone er en god indikator for ketose |
Forfatter: FinnStrudsholm |
Emne: Køer |
Dato: 21-12-2001 |
Forskning: Der er stor variation i mælkens indhold af acetone de første syv uger efter kælvning. Det viser en undersøgelse lavet på 67 køer, hvor RDM, SDM og jersey var repræsenteret. Efter syv uger stabiliserer indholdet af acetone sig på et lavt niveau. Op til 10 dage før udbrud kan variationen af acetone afsløre, om koen er i ubalance og ved at udvikle ketose. Undersøgelsen viser også, at man ved at måle acetone sammen med fedt og protein i mælken måske får resultater, der gør det lettere at finde risikokøer.
|
Forandringer i mælk ved mastitis |
Forfatter: FinnStrudsholm |
Emne: Køer |
Dato: 21-12-2001 |
Får koen mastitis, ændrer mælkens sammensætning sig. Ved at studere 450 mastitistilfælde har man fundet ud af, at mælkens indhold af fedt og protein falder, mens indholdet af laktose stiger ved mastitis. Desuden stiger mælkens ledningsevne, mens indholdet af citrat falder.
|
Ny viden om malkekoens huld, energibalance og mobilisering |
Forfatter: FinnStrudsholm |
Emne: Køer |
Dato: 27-11-2001 |
Forskning: De første resultater fra MEMO-forsøget på Ammitsbøl Skovgaard er nu tilgængelige.Forsøget har kørt i fem år og hele besætningen med både SDM, RDM og Jersey har været med. I alt er der indsamlet date fra 656 laktationer.
|
Køer som mobiliserer stærkt æder mindre |
Forfatter: NicFriggens |
Emne: Køer |
Dato: 15-11-2001 |
Tidligere har man troet, at køer først i laktationen må mobilisere stærkt alene fordi de æder for lidt. Nu ved man, at det kan være lige omvendt: Køer æder mindre fordi de mobiliserer. Det betyder, at køer, som har store fedtreserver ved kælvning (høj huldkarakter) og som mobiliserer meget kan have en betydelig lavere foderoptagelse. Forholdet er vist i figuren, som beregner forskellen på foderoptagelse mellem to køer som har een enheds forskel i huld-mobilisering de første 3 måneder efter kælvning.
|
Huld på 3,5 ved kælvning giver de bedste reproduktionsresultater |
Forfatter: NicFriggens |
Emne: Køer |
Dato: 15-11-2001 |
MEMO-forsøget viser at både magre og fede køer har dårligere brunstresultater målt som dage fra kælvning til første brunst. Et eksempel er vist i figuren, som viser data fra SDM-køer i 2. laktation.
|
Første kalvs køer har mindre udslag i huld end ældre køer |
Forfatter: IvanMao |
Emne: Køer |
Dato: 15-11-2001 |
På tværs af de to TMR1-fodringer viser kurverne her, hvordan huldforløbet var hos køer på de 3 racer fordelt på laktationer. Det er gennemgående for alle 3 racer at 1. kalvs køerne tabte mindre i huld end de ældre køer ved en given fodring. (stiplede linier). Kurvernes minimumspunkt viser tidspunktet hvor koen begynder at tage på i huld igen. Det sker typisk 2-2,5 mdr. efter kælvning
|
Højere huld og mindre udsving hos RDM |
Forfatter: IvanMao |
Emne: Køer |
Dato: 15-11-2001 |
RDM-køerne ved en given fodring placerer sig på et niveau som er op mod 1,0 huld enhed højere end hos SDM og Jersey. Samtidig viser kurverne at SDM og Jersey fra et udgangspunkt på cirka 3,5 taber sig op mod 1,5 huld-points de første 3 måneder, mens RDM kun taber sig i underkanten af 1,0 enhed. Forskellen er genetisk og tilskrives forskellig mobiliseringsevne.
|
Effekten af korntilskud til stude på græs var lille |
Forfatter: HRefsgaard Andersen |
Emne: Slagte- og tyrekalve |
Dato: 15-10-2001 |
I forbindelse med studeforsøget på Ammitsbøl Skovgaard er der lavet et mindre delforsøg med 26 to års stude (SDM og Jersey). Studene, som alle græssede på kløvergræs med godt udbud, blev delt i 2 grupper, hhv. med og uden tilskud af 4 kg valset byg per dyr per dag. Forsøget løb over 63 dage fra starten af august til slagtning først i oktober.
|
Projekt belyser problematik omkring syregrad og AMS-malkning |
Forfatter: LarsWiking |
Emne: Køer |
Dato: 15-09-2001 |
Mælkens syregrad kan være et problem ved AMS-malkning. En opgørelse lavet af Mejeriforeningen i 23 besætninger med AMS viste, at syregraden var forhøjet i leverandørmælken (*). Ved malkning i AMS tilføres mælken typisk mere luft. Det har indflydelse på fedtpartiklerne og kan være medvirkende til ændringen af syregraden. I et projekt på KFC undersøger man mælkens indhold af oxygen, ascorbinsyre, fedtkuglestørrelse og syregrad for at belyse problemstillingen. Prøverne tages ud fra udmalkning og frem til mælketanken
|
E-vitamin til økologiske malkekøer |
Forfatter: JohnHermandsen |
Emne: Køer |
Dato: 09-09-2001 |
De økologiske landmænd giver ikke konsekvent vitamintilskud til deres malkekøer, dels af principielle grunde, dels pga. begrænsninger i de præparater, økologerne har til rådighed. Det betyder, at de økologiske køer er langt mere afhængige af foderets naturlige indhold af E-vitamin, end de ikke-økologiske malkekøer.
E-vitamin bruges både til mælkeproduktionen og til at sikre køernes immunforsvar.
|
EVA kan hindre indavl hos husdyrene |
Forfatter: MortenKargo |
Emne: Køer |
Dato: 09-09-2001 |
Det kræver avancerede avlsplaner både at avle bedre dyr og samtidig undgå for stor stigning i indavl, men herved opnås de bedste avlsplaner på langt sigt. Hvis man vil acceptere en lille reduktion i avlsfremgangen, kan der i løbet af en enkelt dyregeneration sættes kraftigt ind overfor stigningen i indavlen. At finde ud af hvilke avlsdyr der i så fald skal bidrage til næste generation, hvordan de skal parres, og hvor meget afkom hver enkelt skal have, giver mange kombinationsmuligheder.
På Danmarks JordbrugsForskning er der nu udviklet et program, som på basis af dyrenes slægtskab og deres avlsværdi kan beregne de optimale bidrag for hvert dyr. Programmet er navngivet efter beregningsmetoden, evolutionære algoritmer, og hedder derfor EVA. I øjeblikket arbejdes der på at iværksætte programmet indenfor malkekvæg i samarbejde med kvægavlsforeningerne.
|
Højtydende besætninger i USA øger stadig ydelsen |
Forfatter: FinnStrudsholm |
Emne: Køer |
Dato: 01-09-2001 |
Er du interesseret i management forhold i USA's højstydende besætninger, kan du finde oplysninger i dette sammendrag:
|
Metangas fra drøvtyggere |
Forfatter: TorbenHvelplund |
Emne: Køer |
Dato: 15-08-2001 |
Metan er aktuelt i forbindelse med landbrugets bidrag til emission af drivhusgasser. Hos kvæg stammer metan fra forgæringsprocesserne i vommen, som resulterer i gasser som ræbes op. Dannelsen er i nogen grad påvirket af fodringen. Grovfoderrige rationer betyder høj produktion af metan. Rationer med meget letfordøjeligt foder – fx stivelse – giver mindre metan. Der er i dag ingen effektiv måde at undgå udledning af metan fra kvæg. Et fremtidigt perspektiv kunne være ændring af vomfloraen via manipulation, så man undgår bakterier som producerer metan. Den løsning er dog stadig teori og kræver forskning på området.
|