Du kan sortere visningen ved at klikke på: Titel Ansvarlig Emne Dato

Første runde i forsøget med majsfodermidler til slagtekalve er nu gennemført. I første omgang var det kolbemajsensilage, der skulle afprøves. I næste runde er det crimpet majs.

Den første del af forsøget med afprøvning af kolbemajsensilage til slagtekalve er ved at være gennemført. Det næste fodermiddel, som skal afprøves i 2010, nemlig crimpet majs, er nu høstet og ensileret. Du kan følge høstarbejdet på video her.

På KFC er man i øjeblikket ved at undersøge, effekten af tidlig behandling for yverbetændelse ved alarm fra Herd Navigator.

Et nyudviklet sensorsystem bliver i øjeblikket afprøvet på Kvægbrugets Forsøgscenter. Trådløse sensorer holder øje med ensilagen ved hjælp af temperatur og iltmålinger.

Nyt forsøg på KFC skal afprøve forskellige majsensilage-produkter til slagtekalve for at få mere viden om, hvordan fodermidlerne virker på foderoptagelse, foderforbrug, tilvækst og sundhed.

DJF-forskere indledt en undersøgelse af, hvordan forskellige mængder af raps/hørfrø som fedtkilde påvirker køernes foderoptagelse, mælkeproduktion samt mælkens fedtsyresammensætning.

I fire dage får køer på KFC laktationsfoder med lavt energiindhold mens kraftfoder-tildelingen i AMS'en sættes ned. Målet er at finde nye biomarkører, som kan identificere ubalance i køernes fysiologiske status.

Et nyt projekt på Kvægbrugets Forsøgscenter skal klarlægge risikofaktorer samt konsekvenser af børbetændelse. Målet er at fremme forebyggelse og behandling af sygdommen.

I øjeblikket bliver mulighederne for brug af GPS afprøvet i staldene på KFC. Projektet forventer på sigt at kunne udvikle modeller, som kan udpege dyr med behov for særligt tilsyn.

I et nyt forsøg skal KFC's køer bidrage til produktion af råmælk med specifikke antistoffer mod en bestemt type bakterier (Clostridier), der forårsager tarmbetændelse hos svage nyfødte dyr og mennesker.

KFC's køer undersøges månedligt for klovlidelser. Det er en del af et forsøg som skal belyse udvikling og varighed af symptomer ved Digital Dermatitis.

Er småkalve motiverede for kontakt med jævnaldrende i de første leveuger? Det spørgsmål skal et nyt pilotforsøg på KFC søge at finde svar på.

I øjeblikket afprøves der på Kvægbrugets Forsøgscenter en ny type aktivitetsmåler, RuminAct™. Systemet anvender ”lytteteknik” til at registrere koens tyggeaktivitet og drøvtygningsfrekvens. Derudfra skulle det være muligt bl.a. at forudsige fordøjelses- og stofskiftelidelser.

Et hold på 30 småkalve er nu ankommet til Kvægbrugets Forsøgscenter, og er indtil videre opstaldet i KFC’s nye karantænestald. De skal senere indgå i et forsøg med afprøvning af to alternative kraftfoderblandinger.

En prototype af et automatisk system til klovpleje hos malkekøer skal nu afprøves på Kvægbrugets Forsøgscenter. Effekten af rengøringen samt eventuelle bivirkninger vil blive undersøgt nærmere.

Forsøget i 2007 har fokuseret på effekten af fedttyper i laktationsfoderet. Her i 2008 fokuseres der på effekten af fedt og stivelse i foderet i henholdsvis gold- og laktationsperioden.

Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter skal nu kigge nærmere på, hvordan koen bedst muligt kan udnytte stivelsen i den tildelte foderration.

Det er et festligt syn at betragte kalvene på KFC. De har fået hvert sit afblegningssymbol, som gør at de kan skelnes fra hinanden på mørke døgn-videooptagelser.

Et nyt projekt på Kvægbrugets Forsøgscenter arbejder på at udvikle et system, der tidligt kan indikere, om en kalv er ved at blive syg. Systemet baseres på automatiske registreringer af mælkeoptagelse og adfærd.

Et nyt projekt er startet op på KFC i sommerens løb. Det handler om ”Optimeret kødkvægsproduktion i kombination med pleje af naturarealer”.

Du kan nu let få et overblik over de projekter, som foregår på KFC. Via "Aktuelle forsøg 2007" i højre kolonne finder du en oversigt, som omfatter i alt 13 projekter.

Et projekt der falder i to dele, en ko-del og en mælke-del, gennemføres på KFC over de kommende 3 år

I et nyt projekt, der netop er startet i begyndelsen af januar, undersøges sammenhængen mellem koens tidsbudget og ydelse hos racerne SDM, RDM og Jersey i relation til næringsstofstrategi

Hyppige målinger af progesteron i mælken anvendes som standardmetode til at teste, om koen er i brunst, er drægtig eller har cyster, i et nyt delforsøg. Nye værktøjer til at forbedre det daglige reproduktionsmanagement kan herefter holdes op imod disse målinger

Køerne på KFC vil i den kommende tid blive videovervåget, når de æder kraftfoder i malkerobotten. Det sker for at undersøge om kraftfodermængden påvirker køernes adfærd i robotten f.eks. om de er mere urolige, hvis krybben når at blive tom inden de er færdige med at blive malket.

Køernes besøgsfrekvens i AMS er af væsentlig betydning for den enkelte kos mælkeydelse, samt for hvor mange køer der kan blive malket i en AMS. Køerne lokkes ind i AMS’en med kraftfoder. De foretrækker nogle kraftfodersammensætninger frem for andre, og det vil blive undersøgt, om dette kan anvendes til at påvirke køerne besøgsfrekvens.

Kraftfodertildeling i malkerobotten er en væsentlig faktor til at fremme køernes lyst til robot-besøg. Formålet med dette forsøg er at undersøge samspillet mellem kraftfodermængde i robotten og energikoncentration i grundfoderet på forskellige tider i laktationen mht. besøgsfrekvens i robot og dermed mælkeproduktion mm.

I den kommende tid undersøges hvordan den frosne råmælk optøs så skånsomt som muligt i mikrobølgeovn, så alle råmælkens gode kvaliteter bevares. Indholdet af immunglobuliner i råmælken vil blive målt både før og efter opvarmning.

Forsøg på KFC har vist, at det er muligt at fodre slagtekalve med majensilage, uden at det går ud over tilvæksten. I de forsøg indgik majsensilagen i en fuldfoderblanding, hvilket for de fleste slagtekalveproducenter ikke er muligt at gennemføre i deres nuværende staldsystem. Derfor udfodres majsensilage og kraftfoder i dette forsøg separat. Spørgsmålet er om nogle kalve vil æde for meget af majsensilagen og hvordan det vil påvirke tilvæksten.

På KFC udføres lige nu et pilotprojekt , hvor to forskellige klovbade afprøves i relation til forebyggelse og behandling af digital dermititis. Pilotprojektet skal bruges til at udvikle testmetoder og undersøgelsesprotokoller inden en undersøgelse af klovbade i 10 større løsdriftsbesætnnger iværksættes.

Råmælkstildelingen har længe været i fokus på KFC og det er derfor glædeligt at vi nu kan få kvantificeret effekten af nogle af de tiltag der gøres. Der vil i den kommende tid blive taget prøver af råmælken og blodprøver af kalvene til vurdering af om kalvene får råmælk nok. På sigt skal det udmunde i en handlingsplan til gavn for alle kvægbrugere.

På KFC undersøger man i øjeblikket, hvilke ændringer der sker i kalvenes brug af mælkeautomater under sygdom.

På KFC ser man i øjeblikket på tilstanden af køernes patter vha. ultralydsscanning. Perspektivet er at finde frem til det mest optimale tidspunkt for aftagning af pattekoppen på den enkelte kirtel.

Et nyt kalveforsøg er netop gået i gang på KFC. Formålet er at undersøge, hvordan mælkemængde og antal mælkeportioner fra transponderstyrede mælkefodringsautomater påvirker kalve opstaldet i grupper. Kalvenes mælkeoptagelse, tilvækst, brug af automaten og forekomst af unormal sutteadfærd bliver undersøgt.

Det nye forsøg med kalve er nu gået i gang og det ser ud til kalvene trives under deres nye forhold. Kalvene er opstaldet i gruppebokse i ungdyrstalden med et kalveskjul, en mælkeautomat, en kraftfoderkrybbe og en foderhæk til grovfoder i hver boks. Der er 3 bokse med 12 kalve i hver. Kalvene fodres med kraftfoder og henholdsvis grønhø, halm eller majsensilage fra de er 1 måned gamle.

Køerne på KFC overvåges ved hjælp af ny teknologi, så vi efterhånden ved rigtig mange ting om den enkelte ko. Vi har tidligere omtalt et pilotforsøg med automatisk registrering af adfærd, men nu er det egentlige projekt gået i luften. Når udstyret er færdigudviklet vil landmanden kunne se, ikke bare hvor koen er, men også hvor meget den ligger og står samt dens puls og temperatur. Hvis koen ændrer adfærd, kan man derfor spore sig ind på, hvilke sygdomme der kan være tale om.

Produktion af slagtekalve på kontrakt til Dansk Kalv konceptet stiller store krav til kalvenes tilvækst for at opnå tilstrækkelig slagtevægt og klassificering. For at opnå høj tilvækst fodres ofte med store mængder af koncentreret kraftfoder, hvilket kan have negativ effekt på kalvenes sundhed og velfærd. Fodring med meget kraftfoder øger risikoen for leverbylder, hvilket kan give denne produktion et dårligt image. Derfor er der i et nyt forsøg på KFC fokus på at fodre slagtekalve med mere grovfoder for at sikre kalvenes sundhed og velfærd samtidig med god tilvækst og klassificering.

Også i 2005 vil der være stor aktivitet på KFC. Læs her om de planlagte forsøgsaktiviteter

En stor del af yverbetændelserne i goldperioden og de første måneder efter kælvning skyldes nyinfektioner i goldperioden. Årsagen kan være at en stor del af køerne (SDM ca. 20%) stadig har åben pattekanal op til 50 dage efter goldning eller at de slet ikke danner en naturlig keratinprop, der skal hindre bakterier i at trænge ind. På KFC er påbegyndt et forsøg til vurdering af om forsegling af patterne ved goldning vha. en pasta ”Orbesealer” kan reducere antallet af yverbetændelser efter kælvning.

Ændringer i adfærden er ofte de første symptomer i forbindelse med en række lidelser. De mest kendte adfærdsmæssige reaktioner på sygdom er ændringer i dyrets aktivitet samt foderoptagelse. Desuden er ændringer i liggeadfærd ofte relateret til klov-benlidelser. På KFC arbejdes derfor med at udvikle udstyr til registrering af dyrenes position og adfærd. Systemet er en helt ny første prototype, og skal bruges til at bestemme køernes position flere gange hvert minut. Derefter skal der udvikles software programmer, som beregner koens aktivitet, opholdstid ved foderbordet og i sengebåsene.

Formålet med projektet er at undersøge virkningen af henholdsvis trinvis og pludselig fravænning fra mælk, ved høj hhv. lav mælkemængde, på udvikling af krydssugning hos kalve. Endvidere skal kvierne følges i to år for at følge udviklingen af uønsket adfærd såsom yverpatning.

Formålet med forsøget er at undersøge virkningen af alder ved introduktion, samt et øget antal måltider den første uge efter introduktion, i grupper af kalve fodret med transponderstyrede mælkefodringsautomater. Virkningen af de to faktorer på kalvenes mælkeoptagelse, brug af automaten og social adfærd, samt behov for hjælp til at lære at bruge automaten de første uger efter indsættelse, undersøges.

Stigende besætningsstørrelse og stigende ydelse hos køerne har sammen med øgede krav til kvaliteten af den rå mælk har gjort, at der i stigende grad skal fokuseres tæt på den enkelte ko. Her er det ikke nok at støtte sig til den daglige overvågning og de månedlige data fra ydelseskontrollen. Der er et behov for daglige objektive oplysninger om ko og besætning, samt ikke mindst en kraftig filtrering af de mange data, så driftslederen ikke mister overblikket på grund af alt for store mængder ufordøjede data. Daglige målinger på mælken fra den enkelte ko, foretaget i forbindelse med malkning, er derfor en oplagt mulighed. Herved opnår driftslederen at være on-line på den enkelte ko, og beslutningsstøttesystemet kan blive til et realtidssystem – nu baseres beslutninger ikke på ”gamle” data

Oversigt over KFC forsøg planlagt i 2004

Den danske ungtyreproduktion med eksport til Sydeuropa er under pres. EU’s præmieordning har medført, at skellet til kalvekødet er blevet mindre, idet aldersgrænsen nu er maks. 10 mdr. for kalvekød, samtidigt med at de sydeuropæiske købere af ungtyre ønsker, at de er under 12 måneder. Det vurderes i branchen, at det kan være fordelagtigt at afsætte en større del af kød fra ungtyre på hjemmemarkedet. Danmark er desuden blevet netto-importør af oksekød. Det er centralt at belyse forbrugernes opfattelse af kødkvaliteten af de lidt større ungtyre i forhold til traditionelt oksekød. Derfor ønskes en sammenligning af kødet fra de større ungtyre (550-600 kg) med traditionelt oksekød fra malkekøer samt med kød fra traditionelle ungtyre (400-450 kg). Nærværende projekt gennemføres i et samarbejde mellem Slagteriernes Forskningsinstitut, DJF og KFC.

Over 10.000 prøver af formælk er blevet udtaget på KFC i forbindelse med et projekt vedrørende automatiske malkesystemer og mælkekvalitet. Formålet har bl.a. været finde objektive metoder til udpegning af kassabel mælk og definition af hvad acceptabel mælkekvalitet er.

Hvordan fravænner man bedst kalve som fodres via sutteautomater, således man undgår unormal sutteadfærd og bedst stimulerer overgangen til kraftfodring? De spørgsmål ønskes besvaret i et nyt forsøg på KFC.

Forskningsrådene har fra 2003 bevilget et projekt til DJF vedrørende "Identifikation af produktionssygdomme og status hos malkekøer i højteknologiske stalde". Projektet består af 2 dele: · udvikling og test af automatiske metoder til kvantificering af fedtindholdet i lever samt identifikation af leverbylder. · udvikling og test af et automatisk system til identifikation af klov-/benlidelser baseret på gangmønstre og fordelingen af klovtryk

Opstaldning af kalve på dybstrøelse i store grupper har en positiv indflydelse på kalvenes velfærd. Unormal sutteadfærd hos kalve i store grupper kan imidlertid give problemer. De kan bestå i, at kalvene sutter på hinanden og skaber uro i flokken. Samtidig kan et udækket suttebehov betyde, at kalvene besøger automaten mange gange, hvor de ikke har ret til mælk og derfor blokerer maskinen. Forsøg i udlandet tyder på at kalvens suttebehov tilgodeses bedre, hvis de bruger længere tid på at drikke og eventuelt får mere mælk.. Formålet med forsøget er, at undersøge om kalves brug af mælkefodringsautomater og deres sutteadfærd er påvirket af hvor meget mælk de får per døgn (4,8 eller 8 liter), og hvor hurtigt de drikker mælken (flowhastighed i sutten). Forsøget gennemføres med i alt 96 kalve

De danske normer til kvier afviger fra udenlandske normer - det gælder specielt normerne til store kvier. En sammenligning af danske proteinnormer med hollandske og amerikanske viser, at danske normer er lavere. Desuden diskuteres det tit om kviernes forsyning med protein og kvaliteten af det tildelte protein kan påvirke kviernes størrelse og dermed hvordan de senere klarer sig som ko. I et forsøg, som omfatter 60 KFC’s kvier fra 10 –12 mdr. alderen til 3 mdr. før kælvning, tildeles kvierne protein svarende til den danske norm hhv. normen + 20 %. Formålet er at undersøge effekten på: · tilvækst og foderudnyttelse · højdemål og kropsudvikling · senere ydelse · reproduktion · N-forbrug og N-effektivitet

Projektets hovedformål er at skabe et grundlag for videreudvikling af avlsindekserne for malkekøer under samtidig hensyntagen til deres robusthed og mælkeydelse. Forskellige traditionelle og nye tekniske og fysiologiske mål, som bl.a. karakteriseres og indsamles gennem de øvrige projekter i Rosa, vedrørende malkekoens produktion, energistatus og –mobiliseringevne og frugtbarhed i den tidlige laktation skal danne det eksperimentelle grundlag i projektet.

Hovedformålet er at undersøge, om en mere detaljeret indsigt i malkekoens frugtbarhed (reproduktion) i perioden fra før ægløsning og indtil etablering af drægtighed kan supplere og forbedre de traditionelle reproduktionsparametre i praksis.

Hovedformålet er at belyse køernes tilpasningsevne i relation til nye fodringsstrategier, der kan gennemføres i praksis, uden at køerne udsættes for belastninger, som har negative konsekvenser for velfærd og produktion. Energimobilisering som følge af belastning kan påvirke fodereffektiviteten og forventes at være kritisk hos køer i negativ energibalance. Projektet har derfor også til formål at kvantificere energimobilisering i forbindelse med stressreaktioner.

Formålet med dette projekt er at udvikle fodringsstrategier til højtydende køer, hvor fodringen så vidt muligt sker på køernes præmisser. Strategierne skal være robuste og kunne anvendes under de vidt forskellige udfodringssystemer, der findes i nuværende og kommende kvægstalde. Den del af projektet, der vil foregå på KFC, vil i første omgang omhandle effekten af energitildeling gennem laktationen. Således vil en strategi, hvor køerne får den samme "fuldfoderration" (TMR1) gennem hele laktation blive sammenlignet med en fodringsstrategi, hvor køerne tildeles to forskellige "fuldfoderrationer" igennem laktationen (TMR2). Reelt bliver der tale om tilnærmede fuldfoderrationer, da en del af kraftfoderet skal tildeles under malkningen i robotterne. Overgangen fra energirig til energisvag grundfoderblanding i TMR2 strategien vil ske på forskellige tidspunkter i laktationen.

Projektets hovedformål er at udvikle et biologisk vidensgrundlag, som gennem nye management- og fodringsstrategier skal kunne anvendes til at minimere den fysiologiske ubalance, som er kendetegnende for moderne malkekøer i den tidlige laktation. Herved vil risikoen for produktionssygdomme og frugtbarhedsproblemer hos malkekoen kunne reduceres.

Det overordnede formål med forsøgene, som allerede er startet på KFC, er at finde en optimal fodring af kalve / ungtyre for at undgå sur vom (acidose), leverbylder, trommesyge, forfangenhed (laminitis) mm. En reduktion i frekvensen af leverbylder og øvrige lidelser vil medvirke til en bedre velfærd hos kalvene, en bedre etisk produktkvalitet samt forbedre mulighederne for en bedre indtjening i slagtekalve/ungtyreproduktionen. Forsøgene sigter mod at kunne kontrollere de eventuelle negative effekter ved at anvende store mængder korn og kraftfoder, dvs. "problemfri kornfodring". Heri ligger en erkendelse af, at tyrekalve og ungtyre stadig skal kunne opnå en høj tilvækst, men at det gælder om at få afbalanceret kraftfoderdelen fx med brug af roepulpetter og grøntpiller og samtidig få øget strukturfoder-optagelsen (fx halm, hø eller ensilage), så fodringen bliver problemfri

Ændringer i den bovine mælkekirtels sekretion ved overgang fra kolostrum til mælk". I afhandlingen slås det bl.a. fast, at 90 % eller mere af antistofferne er forsvundet fra råmælken i løbet af de første 4 malkninger, samt at indholdet af kasein i mælken mere end halveres i løbet af de 10 første malkninger, mens laktose indholdet omtrent fordobles.

KFC har sammen med Danmarks JordbrugsForskning og virksomheden Lattec I/S påbegyndt et spændende udviklingsprojekt, som har fået navnet BIOSENS. Inden for de kommende år vil vi sammen videreudvikle på resultaterne fra MEMO-projektet, og udvikle nye biologiske styringsparametre til den daglige styring af malkekvægbesætninger. Det spændende nye i projektet er, at den daglige styring baserer sig på målinger i mælken fra hver ko under malkningen. Resultaterne kan bruges til at vurdere yversundhed, reproduktion og koens foderforsyning. KFC’s besætning skal være med i en del af de praktiske forsøg i projektet, som delvis er støttet af Innovationsloven.

Forsøget bidrager med en bedre beskrivelse af hvilke forhold ved lever, formaver og klove samt i blodet, der har sammenhæng til forekomst af leverbylder. Det giver mulighed for at komme tættere på en sammenhæng mellem årsager i relation til fodring, produktionsegenskaber (fx tilvækst og foderudnyttelse) og forekomst af leverbylder

Mælkefedt indeholder CLA, men andelen er meget afhængig af fodringen. Blandt andet af hvilken fedtkilde, der bliver brugt i foderet. På KFC sammenligner vi 3 fedtkilder med et standardfoder. De anvendte fedtkilder er rapskage, sojabønne og solsikkefrø.

I så store grupper er der en vis konkurrence om at komme først til automaten. Kalvene er måske heller ikke samme alder, og det kan have betydning for ventetid ved sutteautomaten. I forsøget undersøger vi, hvordan kalvenes adfærd og brug af mælkeautomaten bliver påvirket af antallet af kalve pr. station og størrelsen og antallet af mælkeportioner ved konstant mælkemængde

Er spædkalve velforsynede med E-vitamin gennem råmælken og er forsyninger påvirket af indholdet af E-vitamin i råmælken? Rådgivningen mangler viden om emnet og i først i december starter et forsøg med 10 spædkalve for at kortlægge E-vitaminstatus hos kalve under gode managementforhold. Kalvene forsynes optimalt med råmælk og sødmælk de første leveuger, og der screenes på normalniveauet af E-vitamin.

I et forsøg der netop er startet på KFC undersøger vi, hvordan fodring med forskellige vegetabilske fedtkilder påvirker indholdet af CLA (konjungeret linolsyre) i mælk. CLA er en interessant fedtsyre i mælk, da den muligvis kan forebygge visse sygdomme hos mennesker, for eksempel diabetes og kræft. Mælk er den vigtigste kilde til CLA i den humane ernæring.

Adfærdsforsøg som skal vise, hvordan køer reagerer, når de bliver skilt fra flokken og præsenteret for ukendt foder. Det ukendte foder er i denne forbindelse gulerødder. Til sammenligning får koen senere i det samme forsøg en anden mulighed og bliver præsenteret for velkendt fuldfoder i de samme afskærmede omgivelser. Køerne får foderet tilbudt i et givent tidsrum, og deres reaktion bliver videofilmet til senere studier.

I projektet undersøges det, om en belastning af koens stofskifte også påvirker hendes stressniveau, så hun reagerer forskelligt på stressstimuli afhængigt af, hvor meget energibalancen er belastet.Koen udsættes for forskellige stresstests og hendes reaktioner over for belastende faktorer observeres. Samtidig måles på køernes blodprofiler.

Et nyt projekt på KFC undersøger om smagen af kraftfoder har betydning for køernes lyst til at opsøge AMS’en og dermed malkning.

Er spædkalve velforsynede med E-vitamin gennem råmælken og er forsyninger påvirket af indholdet af E-vitamin i råmælken? Rådgivningen mangler viden om emnet og i først i december starter et forsøg med 10 spædkalve for at kortlægge E-vitaminstatus hos kalve under gode managementforhold. Kalvene forsynes optimalt med råmælk og sødmælk de første leveuger, og der screenes på normalniveauet af E-vitamin

Et projekt på KFC undersøger mælkens indhold af renprotein. Det vil sige råprotein minus urea og andre NPN-forbindelser. Samtidig måles mælkens indhold af gamma kasein. Det kan belyse om renproteinen nedbrydes under henstand af mælken.

Formålet er blandt andet at undersøge, om der er forskel i en eventuel effekt af propylenglycol i forhold til om køerne får en stivelsesrig ration med høj energikoncentration eller en ration med mindre stivelse og lavere energikoncentration. Den stivelsesrige ration vil bidrage med mere propionsyre til køernes stofskifte – og dermed måske gøre den positive effekt af propylenglycol til glukosestofskiftet mindre.

Forsøget er det første under temaet "Problemfri kornfodring". Det sammenligner to kraftfoderblandinger og to tildelinger af strukturfoder (2x2 faktorielt design). De to kraftfoderblandinger er en stivelsesrig kornblanding med høj andel af hvede og en blanding, hvor en stor del hvede og byg er skiftet ud med pulpetter og grønpiller. Indholdet af stivelse sænkes derved fra 39 til 24 procent. Indholdet af fordøjelige cellevægge øges fra 9 til 22 procent. Energikoncentrationen i de to blandinger er 104 og 99 FE per 100 kg. Strukturfoderet er enten snittet byghalm alene eller tilsat melasse. Forsøget laves med 48 SDM-kalve.