Du kan sortere visningen ved at klikke på: Titel Ansvarlig Emne Dato

En ny oversigt over tidligere forskningprojekter gør det nemmere at finde forsøgresultaterne. Du finder oversigten via boksen: "Forsøgsresultater 2002-2006".

Det er muligt at opnå en højere mælkeydelse ved at fodre med en energirig foderration i tidlig laktation. Men rationens energikoncentration skal reduceres straks ved vægtstigning.

I 2007 er der lavet analyser af mælk fra køer fodret med forskellige typer og mængder af fedt i foderet. Foreløbige data viser bl.a., at race spiller en større rolle i den sensoriske bedømmelse af mælk end fodring.

Forsøg tyder på, at restriktiv fodring, kombineret med ad libitum fodring 4 uger før slagtning, kan medvirke til øget muskelnedbrydning via generne.

Hvis køerne tilbydes ”favoritblandingen” i AMS'en, resulterer det i flere besøg og en øget mælkeproduktion. Det viser forsøg ved DJF.

Fedttilskud i foderet til malkekøer gav mod forventning ikke højere mælkeydelse viser forsøg ved KFC. Resultatet kan bl.a. skyldes, at fedtfodring lige efter kælvning har en negativ effekt på ydelsen.

Højt foderniveau i mælkefodringsperioden har en positiv effekt på den senere mælkeydelse. Derimod vil et højt foderniveau efter fravænning men før puberteten have en negativ effekt på den senere mælkeydelse.

Resultater fra Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at SDM køer kan give mere mælk, hvis de gennem laktationen bliver tildelt to fuldfoderblandinger med forskelligt energiindhold - frem for én blanding.

En ny type sensor til registrering af køers liggetid er blevet valideret ved DJF. Sensortypen, som bl.a. er afprøvet på KFC, registrerer med stor nøjagtighed om en ko står op eller ligger ned.

Formålet med dette projekt var at udvikle fodringsstrategier til højtydende køer, hvor fodringen så vidt muligt sker på køernes præmisser

På KFC blev der fra april til juli sidste år gennemført et forsøg med det formål at evaluere samspillet mellem malkefrekvensen, højere glycerin-indhold i pattedypningsmidlet, patternes sundhedstilstand og formælkens udseende og celletal (målt som CMT-score). I forsøget indgik 140 køer fordelt på 3 hold. Patterne blev automatisk sprayet efter endt malkning med enten DeLaval ProactiveÔ eller DeLaval ProactiveÔ Plus. Forskellen på de to pattemidler er indholdet af glycerin, som er henholdsvis 2 og 8%.

Ved konsekvent brug af denne teknik kan man avle efter køer der kommer tidlig i brunst efter kælvning og som desuden viser høj aktivitet ved brunst

På KFC er køerne inden for hver af de tre racer opdelt i to genetiske linier, henholdsvis en ydelseslinie (Y) og en sundheds-reproduktionslinie (SR). En foreløbig evaluering viser, at det i udstrakt grad er lykkedes at gøre de to linier forskellige, genetisk set.

Det er muligt at teste om forskellige ændringer i f.eks. staldindretning eller management er en belastning for køerne

Automatisk vægtregistrering i AMS'en er pålidelig forudsat, at platformvægtens vejeplade er tilstrækkeligt stor og hensigtsmæssigt udformet.

Førstekalvskøer havde kortere periode med vægttab efter kælvning, når de blev fodret på højt energiniveau.

Foreløbige resultater viser, at et system med stor sikkerhed kan finde køer med mastitis 3-4 dage før der er synlige tegn.

Ved Kvægbrugets Forsøgscenter testes der i øjeblikket et system, som kan fastslå, på hvilket reproduktionsmæssige stadie den enkelte ko befinder sig i. Computermodellen analyserer primært på målte progesteron-koncentrationer i mælken.

I et forsøg på KFC er to grupper køer blevet døgnobservaret og deres adfærd er kortlagt. I hver gruppe var der 35 køer og racerne SDM og RDM gik blandet. Grupperne havde enten fri eller styret adgang til AMS’en. Den fri trafik gav køerne direkte adgang til foderbordet, den styrede ledte dem gennem AMS’en. I forsøget indgik også observationer af malkefrekvens.

Fedtkugler i mælk har forskellig størrelse afhængig af køernes race. Fedtkuglerne i jerseymælk er de største, da størrelsen stiger med fedtprocenten. Undersøgelser tyder på, at mælk med store fedtkugler er mere følsom for mekanisk belastning før køling og derfor lettere smager harsk. Fodring kan have indflydelse på fedtprocenten og dermed på størrelsen af fedtkuglerne.

De første resultater i et projekt, hvor renprotein i mælk er undersøgt, viser at: · Indholdet af kasein er højst i mælk fra Jersey og RDM. · Målt som den andel af mælkens totalprotein der findes som kasein ligger SDM cirka 2 procentenheder lavere end de to andre racer. · Indholdet af kasein varierer med laktationsstadiet. · Indhold af protein og kasein stiger generelt gennem laktationen. Hos RDM og Jersey stiger kaseintallet fra et niveau på 78 først i laktationen til et niveau på 80-81 i slutningen af laktationen. Hos SDM er tallet stabilt gennem laktationen

Patteforseglingsmidlet Orbesealer forbedrede ikke yversundheden i goldperioden på KFC, hvor yversundheden i goldperioden i forvejen er god. Det mindsker dog ikke vigtigheden af at fokusere på dette område, da yverinfektioner stammende fra goldperioden i mange besætninger er et stort problem.

Forsøg på KFC har vist, at jerseykøernes mælk er klart bedre egnet til ostefremstilling end SDM og RDM. Der er generelt fundet store forskelle mellem racer på mælkens evne til at koagulere.

Køer går gerne oftere i malkerobotten, hvis der er noget at hente. Større mængder kraftfoder i malkerobotten øger nemlig antallet af besøg, især i kombination med lavt energiindhold i grundfoderet. Det viser resultater fra Kvægbrugets Forsøgscenter.

På Kvægbrugets Forsøgscenter er det nu blevet undersøgt, hvordan gruppeskift påvirker køernes velfærd og produktion. Resultaterne viser, at gruppeskift medfører øget aggression og et fald i ydelsen.

Forskere ved DJF har fundet, at koncentrationen af frie fedtsyrer i blodet (NEFA) muligvis er den markør i blodet, som er bedst til tidligt at afsløre, om en ko har højere risiko for at udvikle mastitis.

Ydelsesmålinger kan bruges til at opdatere koens økonomiske værdi dagligt og beregne, hvornår det er optimalt at udsætte den.

Tests af Herd Navigator i en række malkekvægbesætninger har vist gode resultater. En version til VMS-besætninger ventes klar i efteråret 2009.

Et trænet smagspanel og forbrugere har testet, hvorvidt fodertype, race og lagring har betydning for mælkens smag. Test-resultaterne viste, at alle tre faktorer spiller en rolle for smagsoplevelsen.

Første fase af projektet BIOSENS er nu afsluttet. I øjeblikket afprøves prototyper af produktet ”Herd Navigator”, et fuldautomatisk overvågningssystem, hos en række mælkeproducenter i Danmark.

Ved KFC arbejder man lige nu på at udvikle værktøjer, som kan ”sladre” om køernes fysiologiske tilstand, sundhed og velfærd og give landmanden et godt beslutningsgrundlag at arbejde ud fra.

Der er nu god dokumentation for, at fosfortildelingen til køer kan reduceres i forhold til den nuværende praksis uden negativ effekt på mælkeproduktion, reproduktion eller sundhed.

På Kvægbrugets Forsøgscenter er der blevet testet to forskellige klovplejemidler, kobbersulfat (7,5%) og KlingonBlueTM. Der kunne ikke vises en forebyggende effekt mod digital dermatitis.

Registreringer fra Kvægbrugets Forsøgscenter har vist, at køers ædetid kan give et estimat for køernes foderoptagelse. Dermed kan registrering af koens ædetid være et muligt redskab til udpegning af ”problemkøer”.

Kvægbrugets Forsøgscenter erstattede i 2007 den rutinemæssige brug af klovbade med et månedligt tjek af klove i beskærerboks og behandling af især Digital Dermatitis. Behandlingen var effektiv. 90 % var helbredte efter en måned.

Et nyudviklet skærehoved til det lange eldrevne ensilagebor giver en mere præcis bestemmelse af tørstofindholdet i majsensilage viser en test på Kvægbrugets Forsøgscenter.

Et nyudviklet system til automatisk blodprøveudtagning hos køer giver nu mulighed for at kunne udtage en serie af gentagne blodprøver uden at forstyrre og stresse koen.

Tema 3 - fodring og opstaldning af slagtekalve og ungtyre - på Kvæg Kongressen i Herning den 26/2-2007

Tema 7 - tips til forbedring af besætningens dyrevelfærd - på Kvæg Kongressen i Herning den 27/2-2007

Nye resultater vedr. relationen mellem leverbylder og kraftfoderblandinger til tyrekalve og deres optagelse af grovfoder.

Et afsluttet projekt med alternative kraftfodertyper til slagtekalve tyder på, at kraftfoder med en lavere vomnedbrydelighed af stivelse kan give lidt bedre vomsundhed

Forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter tyder på, at kalvenes vægt ved slagtning samt slagtekvalitet er upåvirket af, om fravænningsalderen er 3 eller 6 måneder. Dog fik de tidligt fravænnede et forspring.

Ungtyre fodret med majsensilage og korn opnår slagtevægten lige så hurtigt som ungtyre opfodret udelukkende på kraftfoder.

En lyntest på KFC viste, at kalve fodret med hele ensilerede majskerner resulterede i god ædelyst og høj tilvækst, men også i højt stivelsesindhold i gødningen og en lav foderudnyttelse.

Bøffer lavet på ungtyre falder bedre i forbrugernes smag end bøffer lavet på malkekøer. Derfor er der perspektiv i at lave oksekød på danske ungtyre frem for at det hele bruges til kalvekød.

Slagtekalve med fri adgang til kraftfoder og majsensilage, æder meget kraftfoder og kun en mindre del ensilage. Det viser en afprøvning foretaget på KFC i 2006-2007.

Kalve bruger dobbelt så lang tid på forgæves besøg i mælkeautomaten, når de fodres på lav mælkemængde.

Hos gruppeopstaldede grise er det almindeligt at bruge vandoptagelsen som en indikator for sundhedstilstanden. Det samme er ikke muligt hos kalve, da vandoptagelsen er for svingende, og da sygdomme oftest optræder hos enkelte dyr, så afvigelserne i vandoptagelsen bliver for små. Det kan dog anbefales, at have en alarm, så uregelmæssigheder i vandforsyningen registreres

Kalve fødes ligesom alle andre pattedyr uden målbart E-vitamin i blodet. De er derfor afhængige af en tilstrækkelig forsyning via råmælken og den efterfølgende sødmælk eller mælkeerstatning. Kalvene på KFC har et normalt niveau af E-vitamin i blodet på 0,5-2,0 mg E-vitamin/l plasma viser en lille undersøgelse foretaget på 7 RDM- og SDM-kalve. E-vitamin niveauet steg svagt hos de 7 kalve fra alderen 4 dage til 4 mdr. Sandsynligvis vil et højere niveau end det her fundne have en positiv virkning på immunforsvaret, hvis der er sygdomsproblemer i besætningen.

Selvom der er adgang til mælk hele døgnet, når kalve fodres med mælk fra transponderstyrede mækefodringsautomater, er kalvene utilbøjelige til at besøge automaten udenfor deres normale aktivitetsperioder. Kalvene vil derfor øge drikkehastigheden og opholde sig mindre tid i automaten, når der bliver konkurrence om adgangen til mælkeautomaterne. I forsøget på KFC lykkedes det, til trods for øget konkurrence ved 24 kalve pr. automat, at optage hele den tildelte mælkemængde, ligesom tilvæksten var upåvirket. Tildeling af 4 portioner pr. døgn øgede automatens kapacitet i forhold til 8 portioner pr. døgn.

Fire liter råmælk inden fire timer efter kælvning til kalve af stor race og tre liter til Jersey kalve giver færre tilfælde af kalvediarré, viser speciale på Kvægbrugets Forsøgscenter.

Spædkalves sutteadfærd og udnyttelse af sutteautomat er i 2001 undersøgt i et forsøg. Undersøgelsen tog udgangspunkt i to mælkeniveauer (stor race: 4,8 kontra 8,0 l/dag; jersey: 2,8 kontra 4,8 l) og to mælkeflowhastigheder (normal og reduceret). Se forsøgsplanen her.

Klinisk sygdom hos gruppeopstaldede kalve var relateret til et fald i antallet af forgæves besøg i de transponderstyrede sutteautomater

Brug af mikrobølgeovn er en god og hurtig måde at varme råmælken op på

Høj mælkemængde mens kalvene har adgang til mælkeautomaten og gradvis fravænning, når de skal fra den igen giver en bedre udnyttelse af mælkeautomaten og mindre sutten på andre kalve. Læs flere resultater.