Workshop inspirerer både kvægbrugere og forskere

Jan 2002
En god dialog mellem kvægbrugere og kvægforskere var målet for to "workshops" på KFC. Workshoppen, som vi kaldte: "Kvægbrugere møder kvægforskere" var arrangeret af kvægbrugskontoret i Avlum i samarbejde med KFC og DJF. 25 kvægbrugere greb chancen for at møde forskere fra DJF repræsenteret ved Kristen Sejrsen og Christian Børsting fra Afdeling for Ernæring og Fysiologi.

Dagen forløb positivt med en god debat om mange aktuelle og fremtidige forsøg. Emnerne var mange og spændte over ernæringsværdi af mælkefedt til mennesker, kvalitet af E-vitaminer, forlængede laktationer, kvalitet af grovfoder, investering i kraftfoderautomater for at kunne fodre individuelt, enkeltaminosyrer, homøopatiske medikamenter, protein til kvier m.v.

Ikke alt er relevant som forsøgsemner på KFC eller DJF, men der var inspiration at hente for begge parter. Vi håber at kunne holde et lignende arrangement en anden gang.

Flere oplysninger: Finn.Strudsholm@agrsci.dk