Højere ydelse med individuel fodring Marts 2009
Det er muligt at opnå en højere vedvarende mælkeydelse ved fodring med en energirig foderration i tidlig laktation. Men rationens energikoncentration skal reduceres straks ved vægtstigning.
Ved individuelle fodringsstrategier tænker man traditionelt på øget kraftfodertildeling ved øget mælkeydelse. I et større forsøg, der er gennemført ved Kvægbrugets Forsøgscenter, er der afprøvet utraditionelle individuelle strategier.
Individuel vejning i malkerobotten Tanken bag forsøget var, at alle køer i starten af laktationen skulle have mulighed for at vise deres ydelsespotentiale og opnå en høj og stabil ydelse. Det skulle ske ved at fodre med en energirig grundration efter kælvning. Men køerne skulle ikke fedes op på den energirige ration. Derfor blev den enkelte ko’s vægtudvikling fulgt, hvilket i dag er muligt med automatisk vejning af køerne i forbindelse med malkning. I det aktuelle tilfælde var vægtene placeret under malkerobotterne. Når køerne begyndte at tage på i vægt efter mobiliseringsperioden, blev den energirige grundration udskiftet med en energisvag, og samtidigt blev køerne tilbudt ekstra 3 kg kraftfoder i malkerobotten. De ekstra 3 kg kraftfoder blev gradvist fjernet, efterhånden som køerne tog yderligere på i vægt.	Vægte under pladerne i AMS’en vejer køerne ved malkning.
Når køerne havde opnået en tilvækst på 50 kg i forhold til vægtminimum, var de tilbage på basis-tildelingen på 3 kg kraftfoder i malkerobotten sammen med den energisvage grundration (se figur).
Figur.:En strategi, hvor køerne får den samme fuldfoderration (TMR1) gennem hele laktationen bliver sammenlignet med to strategier, hvor køerne tildeles to forskellige fuldfoderrationer igennem laktationen (TMR2).
Høj og stabil mælkeydelse Der indgik såvel RDM-, SDM- og Jersey-køer i forsøget, og racerne responderede forskelligt på behandlingerne, sandsynligvis fordi de tre racer havde forskelligt ydelsespotentiale. På tværs af racer tydede resultaterne på, at der kan opnås en højere topydelse ved fodring med en energirig ration i tidlig laktation, og at den højere ydelse kan fastholdes, således at der fås en mere flad laktationskurve efter topydelsen. Men det kræver en tidlig reduktion (efter 15 kg tilvækst for store racer) i rationens energikoncentration efter at køerne er begyndt at tage på i vægt, således at køerne mere eller mindre fastholdes i mobiliseringsfasen. Det største udslag var for SDM køerne, hvor laktationsydelsen blev øget med 1500 kg. Den teknologi, der er på markedet, muliggør individuelle fodringsstrategier baseret på den enkelte ko’s vægtudvikling. Hvis ovennævnte strategi anvendes, hvor koen holdes i ’mobilisering’ i en længere del af laktationen, vil det også være nødvendigt med individuelle strategier sidst i laktationen for at opnå et passende huld før goldning. Sammenlignet med TMR fodring vil individuelle foodringsstategier således stille større krav til styring. Læs mere om forsøget her. Flere oplysninger: Martin Riis Weisbjerg E-mail: Martin.Weisbjerg@agrsci.dk Tlf: 8999 1181