Status i fodringsforsøg vedrørende mælkekvalitet

Maj 2008

I 2007 er der lavet analyser af mælk fra køer fodret med forskellige typer og mængder af fedt i foderet. Mælkens fedtsyresammensætning og indhold af antioxidanter er blevet analyseret og foreløbige data viser, at en øget mængde umættet fedt i foderet øger indholdet af umættet fedt i mælken. Desuden er det blevet påvist, at race spiller en større rolle i den sensoriske bedømmelse af mælk end fodring.

Resultaterne stammer fra Næringsstofstrategi-2-forsøget, som har til formål at få ny viden om, hvordan fodring og race påvirker mælkens sammensætning og smag. Disse resultater skal skabe baggrund for udvikling af nye fodringsstrategier, der kan sikre produktion af højkvalitetsmælk.

Projektets forløb 2007

Dyrene og behandlingerne i dette forsøg er de samme som for Næringsstofstrategi 1 - forsøget som fokuserer på, hvordan forskellige typer og mængder af fedt i foderet påvirker koens fysiologiske status. I nærværende forsøg er der, i stedet for køerne, fokus på, hvordan fedt i foderet påvirker mælken.

Behandlingerne/foderplanerne i 2007 fremgår af tabel 1. Fodringerne startede ved kælvning og blev udført på tre racer (RDM, SDM og Jersey) på KFC.

Tabel 1. Foderplaner for projektet i 2007. Forsøgsfodringerne startede dagen før kælvning.

Hold/behandling	Foderblanding / Tildeling (Periode og uger fra kælvning)
	Goldperioden (-8 til 0)	Laktationsperioden (0 til 44)
C16: høj mættet fedtfodring	Almindeligt goldfoder	Foder C-16 4 kg Grønmix i AMS
C18: høj umættet fedtfodring	Almindeligt goldfoder	Foder C-18 4 kg Grønmix i AMS
Kontrol: lavt fedtindhold i foderet	Almindeligt goldfoder	Kontrol foder uden tilsætning af fedt 4 kg Grønmix i AMS

Laktationsfoder:

C16: ~520 gram daglig tilskud af en mættet fedtkilde (~80% palmitinsyre).

C18: ~540 gram daglig tilskud af en umættet fedtkilde (~55% oliesyre, 21% linolsyre, 24% linolensyre).

Analyse af mælkens fedtsyresammensætning

Der blev udtaget mælkeprøver fra individuelle køer både tidligt, midt og sidst i laktationen, dog flest prøver i den tidlige laktation. Disse prøver er under analyse for fedtsyresammensætning samt indhold af antioxidanter.

Foreløbige data viser, at indholdet af mættede fedtsyrer med en kædelængde på 10-16 C-atomer er lavere og indholdet af umættede fedtsyrer højere ved fodring med højt indhold af C18-fedtsyrer (umættet fedt) sammenlignet med kontrolfodringen.

Sensorisk analyse af mælk viser stor raceforskel

I projektet er der blevet udviklet parametre til at kunne foretage en ”sensorisk analyse” af mælk, dvs. en analyse som beskriver mælken mht. lugt, smag og udseende.

Ud fra den sensoriske analysemetode, blev der bedømt mælkeprøver fra hver race og hver behandling. Analyserne viste minimale forskelle mellem mælkeprøver fra køer fodret med de forskellige fodertyper inden for samme race. Der kunne ikke påvises forskel mellem kontrol og C16, men det kunne der mellem kontrol og C18. Denne lille forskel var især relateret til udseende, hvor mælk fra køer fodret med højt indhold af C18 foder var lidt mindre hvid og lidt mere ugennemsigtig. Ved forbrugertest kunne der også påvises forskel mellem disse to mælketyper.

Som ventet var der større forskelle mellem racerne, hvor mælk fra jerseykøer skilte sig tydeligt fra RDM og SDM på parametre som flødesmag, cremethed, hvidhed, gennemsigtighed, der alle kan relateres til fedtindholdet.

Projektforløbet i 2008

Projektet fortsætter i 2008, og igen følger projektet de samme behandlinger/foderplaner som for Næringsstofstrategi 1 - forsøget. Foderplanen fremgår nedenfor i Tabel 2.

Tabel 2: Forsøgsbehandlinger i forsøgsdelen 2008.

Behandlinger	Foderblanding / Tildeling (Periode og uger fra kælvning)
	Goldperioden (-8 til 0)	Laktationsperioden (0 til 44)
1	Fedtrig	Glykogen + 3 kg kraftfoder i AMS
2	Fedtrig	Ketogen + 3 kg kraftfoder i AMS
3	Normal	Glykogen + 3 kg kraftfoder i AMS
4	Normal	Ketogen + 3 kg kraftfoder i AMS

Goldfoder:.
Fedtrig: Store mængder fedtrige oliefrø i fuldfoderblandingen.
Normal: ”Almindeligt” goldfoder

Laktationsfoder:
Glykogen: Store mængder soda( NaOH) hvede i fuldfoderblandingen (~ 10% af TS).

Ketogen: Store mængder af glycerol i fuldfoderblandingen (~ 7% af TS).

Også i 2008 indsamles der prøver fra individuelle køer både tidligt, midt og sidst i laktationen, hvor de fleste prøver udtages i den tidlige laktation. Prøverne vil igen blive analyseret for fedtsyresammensætning og indhold af antioxidanter.

Desuden vil der blive foretaget sensorisk analyse af mælk fra de forskellige fodertyper ved forskellige laktationsstadier.

Læs en tidligere omtale af forsøget her.

Flere oplysninger:

Mette Krogh Larsen

E-mail: mette.larsen@agrsci.dk