Køb af grovfoder udefra giver arbejdsro

5. februar 2002

majs4.jpg (43164 byte)majs1.jpg (40606 byte)I kvægbruget er der stor fokus på at udlicitere dyrkning af grovfoder. På KFC Dyrker vi ingen jord selv og vores samarbejdsaftale med Danmarks JordbrugsForskning (DJF) indebærer, at alt grovfoder dyrkes efter aftale hos dem. Afleveringen sker, når den snittede afgrøde tippes af på betonpladsen ved siloerne på KFC.

Mængden vi får, afregner vi efter en aftalt prismodel. Vi bruger standardtallene for udsæd, gødning, pesticider, maskinomkostninger etc. fra Landbrugets Rådgivningscenters budgetkalkuler. FE bliver afregnet i forhold til den mængde tørstof vi får, og den analyserede foderværdi tørstoffet har. Hver 10. læs bliver vejet og Kvægbrugskontoret i Viborg tager boreprøver, som Steins Laboratorium analyserer.

Vores priser for 2001, når stakken er dækket af, er på omkring 90 øre/FE for majsensilage og hvedehelsæd. Prisen på sletgræs (fire slet) er på knap 120 øre/FE. Fordelen, for os, ved at gøre det på denne måde er, at vi kan koncentrere os om at passe dyrene og forsøgsarbejdet i stalden. DJF kan udnytte udstyr og ekspertise til dyrkning og høst af grovfoder bedre.

Flere oplysninger: Finn.Strudsholm@agrsci.dk