Elektrisk ledningsevne i mælk som mål for mastitis

 

September 2004

 

 

Elektrisk ledningsevne i mælk er allerede i en del år blevet anvendt som en indikator på mastitis, bl.a. ved automatisk malkning (AMS). Når en ko udsættes for en infektion i yveret, øges saltindholdet i mælken, og ledningsevnen vil også stige. Ledningsevne kan måles relativt nemt og billigt under malkningen og er en information, som landmanden kan bruge til overvågning af koens yversundhed. I tillæg kan man forestille sig at informationen om ledningsevne også kan udnyttes i et avlsprogram, der inkluderer selektion for øget yversundhed. Mastitis er en af de mest omkostningstunge sygdomme, der rammer malkekvægsproduktionen, og det er af interesse at forbedre mastitisresistensen gennem selektion. Elektrisk ledningsevne som indikator for yversundhed har derfor været emnet for et Ph.d.-studie ved Danmarks JordbrugsForskning udført af Elise Norberg. En stor del af de data, der har dannet grundlag for Elises projekt er kommet fra KFC’s forgænger Ammitsbøl Skovgaard fra MEMO-projektet. Forsøgene viste bl.a., at mere end 80 % af de mastitisinficerede køer blev udpeget den dag de viste kliniske symptomer. Problemet med den nuværende teknologi er dog, at cirka 25 % af de raske køer fejlagtigt vil blive klassificeret som syge. Ledningsevne i mælk fungerer dermed relativt godt til at udpege køer med klinisk mastitis. Men det er helt afgørende med en højere sikkerhed på metoden, hvis den skal anvendes i AMS-systemer som beslutningsgrundlag for om mælken skal kasseres. Med den nuværende sikkerhed vil der blive kasseret alt for meget mælk fra sunde køer og derfor forskes der videre i emnet ved Danmarks JordbrugsForskning. Elise Norberg forsvarede sin Ph.d. i forbindelse med et internationalt seminar der blev afholdt på Danmarks JordbrugsForskning og er derefter ansat som forsker ved Afd. for Husdyravl og Genetik, hvor hun bl.a. har ansvaret for KFC’s avlsprogram.

 

Yderligere oplysninger:

Forsker Elise Norberg Elise.Norberg@agrsci.dk