Elektrisk
ledningsevne i mælk er allerede i en del år blevet anvendt som en indikator på
mastitis, bl.a. ved automatisk malkning (AMS). Når en ko udsættes for en
infektion i yveret, øges saltindholdet i mælken, og ledningsevnen vil også
stige. Ledningsevne kan måles relativt nemt og billigt under malkningen og er en
information, som landmanden kan bruge til overvågning af koens yversundhed. I
tillæg kan man forestille sig at informationen om ledningsevne også kan udnyttes
i et avlsprogram, der inkluderer selektion for øget yversundhed. Mastitis er en
af de mest omkostningstunge sygdomme, der rammer malkekvægsproduktionen, og det
er af interesse at forbedre mastitisresistensen gennem selektion. Elektrisk
ledningsevne som indikator for yversundhed har derfor været emnet for et
Ph.d.-studie ved Danmarks JordbrugsForskning udført af Elise
Norberg. En stor del af de data, der har dannet grundlag for Elises projekt
er kommet fra KFC’s forgænger Ammitsbøl Skovgaard fra MEMO-projektet. Forsøgene
viste bl.a., at mere end 80 % af de mastitisinficerede køer blev udpeget den dag
de viste kliniske symptomer. Problemet med den nuværende teknologi er dog, at
cirka 25 % af de raske køer fejlagtigt vil blive klassificeret som
syge. Ledningsevne i mælk fungerer dermed relativt godt til at udpege køer
med klinisk mastitis. Men det er helt afgørende med en højere sikkerhed på
metoden, hvis den skal anvendes i AMS-systemer som beslutningsgrundlag for om
mælken skal kasseres. Med den nuværende sikkerhed vil der blive kasseret alt for
meget mælk fra sunde køer og derfor forskes der videre i emnet ved Danmarks
JordbrugsForskning. Elise Norberg forsvarede sin Ph.d. i forbindelse med et
internationalt seminar der blev afholdt på Danmarks JordbrugsForskning og er
derefter ansat som forsker ved Afd. for Husdyravl og Genetik, hvor hun bl.a. har
ansvaret for KFC’s avlsprogram.
Yderligere
oplysninger:
Forsker
Elise Norberg Elise.Norberg@agrsci.dk