Højt vandforbrug ved AMS-malkning

 

1-5-2002
Vandforbruget ved AMS-malkning i DeLaval AMS-systemerne på Kvægbrugets Forsøgscenter er i niveauet 8,5 liter per malkning. Det er de foreløbige resultater fra de målinger af vandforbrug vi har registreret på den ene af vores 3 AMS-er. Vi har valgt at køre hovedvask tre gange dagligt og indstillet vask af kirtler til længst mulig vasketid.

Siden starten af december er der til i alt 14.530 malkninger brugt 123,9 m3 vand. Det svarer til 8,5 liter per malkning fordelt på 7,3 liter koldt og 1,2 liter varmt vand.

I et regneeksempel med 150 malkninger per AMS per dag, bliver forbruget af vand per AMS 1,275 m3 om dagen og 465 m3 om året. På 3 AMS skal vi derfor regne med at bruge 1.400 m3 vand per årsbasis. Økonomisk betyder det – med en vandpris på foreksempel 4 kroner per m3 – 5.600 kroner i vandudgift per år. Det meste af vandet ender i gyllebeholderen.

Flere oplysninger: Jane.eriksen@agrsci.dk