Trådløse sensorer overvåger ensilage

 

Juni 2009

 

En ph.d.-studerende ved DJF afprøver i øjeblikket et nyudviklet sensorsystem på Kvægbrugets Forsøgscenter. Trådløse sensorer i ensilagestakken kan måle temperatur og ilt og dermed holde øje med ensilagen, så landmændene ikke mister store beløb på råddent foder.

 

 

Brug af et trådløst sensorsystem, giver mulighed for at afsløre en række fysiske/kemiske forhold i ensilagestakken, som kan give vigtig information om ensilagestakkens tilstand. Dette er ellers ikke muligt med kendt teknik uden at beskadige overdækningen af ensilagen, samt at give adgang for ilt til stakken efterfølgende. Ved brug af trådløse sensorer kan overvågningen automatiseres, sådan at softwaren giver besked, når noget er unormalt.

 


Overvågning betaler sig

Ifølge Ph.d-studerende, Ole Green, er det blevet almindeligt flere steder at overvåge fødevarekvaliteten elektronisk, og nu er elektronikken blevet så billig, at den også kan anvendes i mælkeproduktionen. En stak foder kan have en værdi på flere hundrede tusinde kroner, så derfor er et tab på bare fem procent af en stak allerede dyrt.

 

»Selv om et hul i ensilagestakken bliver opdaget, kan skaden selvfølgelig godt være sket. Men nu får landmanden mulighed for at stoppe skaden ved at stoppe hullet og kan få analyseret materialet for svampe og toksiner,« siger Ole Green.

 

Som noget af det første gik Ole Green i gang med at designe en egnet sensor, og efter flere forsøg endte det med en rund model på 10 cm i diameter. Modellen er både stor nok til, at køerne ikke kommer til at æde den, men samtidig så lille, at den ikke bliver skåret over i foderblandingsmaskinen. Sensoren er beskyttet i en specialudviklet kugle, da græs har så lav en ph-værdi, at det ellers ville ætse elektronikken.

 


”Man skal kunne hente sensoren, når koen har spist op, og med denne størrelse spiser de den ikke, men leger højst lidt med den”, siger Ole Green.

 

Sensorernes egenskaber

Der indgår to ensilagestakke med 20 sensorer i hver, hvoraf den ene er reference. Den anden bliver punkteret, for derved at se hvilke biokemiske processer sensorsystemet kan afdække.

 

Sensorerne er i forsøget placeret i et lag, der befinder sig omkring 10 cm fra toppen af stakken. De to stakke er lavet så ens som muligt og placeret ved siden af hinanden, så de bliver udsat for samme miljøpåvirkninger.

 

De trådløse sensorer kan måle temperatur og ilt i ensilagestakken. Sensorerne sender data til en opstillet antenne uden for stakken, og denne er koblet op til nettet via 3G eller kabel.

 

For at have styr på vejrets indflydelse er der blevet installeret en vejrstation i forbindelse med forsøget, der automatisk indsamler data vedrørende temperatur, luftfugtighed, regnmængde samt vindhastighed og -retning.


Ensilagestak med de røde trådløse sensorer…

 


På vejrstationen er antennen til sensorerne også placeret. Antennen og sensorerne er udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut, og sendeforholdene bliver der stadig arbejdet på.

 

 

Store perspektiver

Perspektivet i sensorerne har vist sig større end forventet, så selv om projektet allerede er langt i udviklingen, er der masser af sideprojekter at gå i gang med. »Projektet har grebet om sig, så vi er begyndt at kigge på andre biomasser. For eksempel har vi fundet ud af, at sensorerne også kan bruges til overvågning af korntørringsanlæg« siger Ole Green.

 

Projektet er finansieret af Direktoratet for FødevarerErhverv

 

Du kan følge projektet og dets resultater her.

 


Yderligere oplysninger:

 

Ole Green, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet

 

Tlf: 40826150


E-mail:
Ole.Green@agrsci.dk