Teknik til måling af smertefølsomhed og stresspåvirkning etableret i løsdrift April 2007
Et studie udført på KFC viser, at en laserbaseret måling af smertefølsomhed hos malkekøer, som mål for deres belastning under kortvarig stress, også kan foregå i løsdrift. Stresspåvirkningen måltes ved indholdet af cortisol i blodet.
Den computerstyrede CO2-laser er placeret på et rullebord, hvilket tillader flytning af apparatur ude i stalden. Den 6 mm bredde laserstråle er usynlig, men på 1. billede er den markeret med rødt
Ved Forskningscenter Foulum findes en laserbaseret metode, som kan måle smertefølsomhed hos malkekøer. Testen er i sig selv meget lidt belastende for dyrene. Under testen udsættes koen for kortvarig smerte ved at en laserstråle rettes mod bagpiben (se billedet ovenfor), indtil koen afværger ved at flytte benet. Dyrenes følsomhed overfor laserpåvirkningen er del af et mål for deres stressniveau, når de udsættes for kortvarige belastninger (stress) såsom flytning, isolation eller fiksering. Resultaterne tyder på, at inddragelse af mål for smertefølsomhed kan bidrage til at øge forståelsen af malkekøers reaktioner i belastede situationer. Lasertesten kan derfor blive et vigtigt værktøj til sammenligning af graden af belastning forårsaget ved forskellige stresspåvirkninger.
Her tages en blodprøve af en af køerne	I en nyligt publiceret undersøgelse anvendtes testen for første gang på malkekøer opstaldet i en større gruppe (~ 50 dyr) med AMS på KFC, hvor det kræver betydeligt mere håndtering af dyrene, samt flytning til egnet teststed, for at måle deres smertefølsomhed. For at standardisere målingerne mest muligt, blev dyrene testet udenfor deres hjemmemiljø både før og efter udsættelsen for stress. Lasertesten viste sig at være tilstrækkelig robust til at kunne måle ændringer i smertefølsomhed som følge af stress, selv når malkekøer er opstaldet i grupper og fjernes fra deres hjemmemiljø under registreringerne. Forsøget tyder dog på, at selve håndteringen og flytningen af dyrene kan påvirke deres smertefølsomhed. Derfor vil det være fordelagtigt at tage særlige forholdsregler i forbindelse med undersøgelser af betydning af stresspåvirkninger og/eller sygdomme for smertefølsomhed hos malkekøer opstaldet i større grupper.
Der anbefales derfor følgende: - at begrænse varighed af stress under indfangning mest muligt, samt at gennemføre lasertesten så hurtigt som muligt efter at dyret er indfanget - at alle lasertests foregår samme sted Under disse betingelser vil lasertesten kunne anvendes for køer i løsdrift til at dokumentere, hvorvidt forskellige ændringer i f.eks. staldindretning eller management er en belastning.
Diagrammet viser stresshormonet cortisol i blodet på de testede køer	En RES-ko bundet stramt til testboksens forværk
I diagrammet ovenfor ses koncentrationen af stresshormonet cortisol i blodet på 3 grupper af køer, fra blodprøver udtaget på 4 forskellige tidspunkter før og efter udsættelse for kortvarig stress (15 minutters stresspåvirkning markeret med vandret linje ved x-aksen fra ca. 13 min efter forsøgsstart). Alle blodprøver blev udtaget mens køerne stod i fanggitter i en testboks, hvori der altid var andre køer. Den ene behandling (CON) var en kontrol, hvor køerne blev i fanggitteret under stresspåvirkningen. RES-køerne blev bundet stramt vha. grime til testboksens forværk nær gulvet, mens de sidste køer blev flyttet fra testboksen til et ukendt rum hvor de var isolerede fra andre køer i de 15 minutter (ISOL). Resultaterne viser at isolation i fremmede omgivelser udløste det tydeligste respons, og derfor opfattes som mere stressende end den stramme opbinding (RES) eller kontrolbehandlingen (CON). For alle behandlingerne gælder at cortisol-koncentrationen i den første prøve synes forhøjet - muligvis på grund af håndtering i forbindelse med indfangning samt ventetid under test af smertefølsomhed (prøven blev først udtaget 9 minutter efter første kontakt). Dette betyder at RES-behandlingen ikke som forventet adskiller sig fra kontrolbehandlingen.
Yderligere oplysninger: Projektforsker Mette S. Herskin, DJF - Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Århus Universitet