Stort tværfagligt projekt skal vise, hvad forskellige typer af fedt i foderet betyder for køernes sundhed og mælkeydelse samt for sammensætningen af fedtsyrer i mælken.

Marts 2007

”Næringsstofstrategi med fokus på mælkefedt og sunde køer” hedder projektet, der har fået 11,4 millioner kroner over tre år. Pengene kommer fra Dansk Kvæg, Innovationsloven, Arla Foods og Kvægbrugets Forsøgscenter.

Projektet falder i to dele, en ko-del og en mælke-del, som dog er meget tæt integreret. Ko-delen går ud på at undersøge effekten af forskellig fodersammensætning på koens mælkeproduktion og sundhed. Mælke-delen handler om foderets betydning for mælkekvaliteten. Mælkedelen af projektet indgår i et andet projekt på DJF, som handler om udvikling af nye højkvalitetsmælketyper. Ledere af projektet er seniorforsker Jens Bech Andersen (koens ydelse og sundhed), forskningschef Jacob Holm Nielsen (mælkens kvalitet). Seniorforsker Martin Riis Weissbjerg medvirker i delprojektet om koens ydelse og sundhed.

Fremtidens mælk … .. hvordan kan vi påvirke den ved en bestemt fodring?

100 køer pr. år i tre år - KFC lægger stalde og køer til projektet. Køerne fodres med den samme grundration: Et fuldfoder med grovfoder sammensat af 50 % majsensilage og 50 % græsensilage, samt sojaskrå, roepiller og byg. Hertil kraftfoder i KFC’s robotter. Det er et standard kraftfoder, som også er ens for alle.

Forskellen ligger i det fedt, der tilsættes fuldfoderet. Behandling 1 hedder ”lavt fedtindhold”. Her tilsættes intet fedt. Behandling 2 hedder ”højt indhold af mættet fedt”. Her tilsættes mættet fedt, som mest består af palmitinsyre. Behandling 3 hedder”højt indhold af umættet fedt”, og her er der en høj andel af de umættede fedtsyrer oliesyre og linolensyre. I forsøget kommer de fra rapsfrø og hørfrø. Ser man udelukkende på fedtsyresammensætningen, kan denne ration sammenlignes med, at køerne går på græs.

Behandling 2 ventes at give en højere mælkeydelse end behandling 1. Behandling 3 ventes også at virke positivt på mælkeydelsen, men samtidig ventes den at give en sundere fedtsyresammensætning i mælken. Forsøget vil vise, om det holder stik.

Målinger foretages i automater … … og grovfoderet består af majs- og græsensilage

Til mennesker er fiskeolie formentlig det mest almindelige kosttilskud, når det gælder omega-3. Linolensyre er også en omega-3 fedtsyre. Den er der et væsentligt indhold af især i hørfrø, men også rapsfrø indeholder en hel del af denne fedtsyre, så disse to fedtkilder anvendes i forsøget.

I forsøget følges køernes huld, vægt og stofskifte samt forekomsten af stofskifterelaterede sygdomme som ketose, fedtlever og reproduktionsproblemer.

Da forsøget løber over tre år, bliver det muligt at følge køerne gennem en hel laktation.

De beskrevne foderrationer gælder for projektets første år. I det andet og tredje år kan der ændres på sammensætning og mængder.

Yderligere oplysninger:

Projektleder seniorforsker Jens Bech Andersen og forskningschef Jacob Holm Nielsen samt seniorforsker Martin Riis Weisbjerg, alle DJF

Hele den skrevne artikler finder man i magasinet Kvæg nr. 3, af Marianne Hofstätter.