Fodringsstrategier til fremtidens malkeko – Lad koen bestemme April 2007
Ko-trafikken foran AMS/malkerobotten	I perioden 2002 til 2006 er der på KFC gennemført et produktionsforsøg, hvor virkningen af forskellige fodringsstrategier på laktationsydelsen er undersøgt hos RDM, SDM og Jersey. I forsøget blev en TMR1 strategi (samme type fuldfoder med middel energiniveau tildelt gennem hele laktationen) sammenlignet med TMR2 strategier (tildeling af energirigt fuldfoder først i laktationen, og energisvagt fuldfoder sidst i laktationen). Halvdelen af de køer, der fulgte en TMR2 strategi, skiftede tidligt og halvdelen skiftede sent fra energirigt til energisvagt fuldfoder. For at undgå et ydelsesfald ved skift fra energirigt til energisvagt fuldfoder fik køerne adgang til 3 kg ekstra kraftfoder, der efterfølgende blev trinvist nedtrappet.
Formålet med dette projekt var at udvikle robuste fodringsstrategier til højtydende køer, som tager større hensyn til den enkelte kos foderbehov. Skift fra energirigt til energisvagt fuldfoder var baseret på køernes vægtændringer gennem laktationen. Dette blev styret gennem automatisk registrering af køernes vægt vha. en vægt placeret under hver malkerobot. Ved lav tilvækst efter vægtminimum (15 hhv. 11 kg for tung race og Jersey) eller høj tilvækst efter vægtminimum (35 hhv. 25 kg for tung race og Jersey) skiftede køerne fra energirigt til energisvagt fuldfoder. Det aktuelle tidspunkt (tidligt eller sent) var altså afhængigt af den enkelte kos vægtændringer.
Det var især SDM køerne, der reagerede positivt ydelsesmæssigt på TMR2 strategierne sammenlignet med TMR1. Jersey viste en svagere ydelsesstigning, og RDM viste umiddelbart ikke nogen stigning i den samlede ydelse pr. laktation. Forsøgets resultater er endnu ikke endelig statistisk behandlet, men de foreløbige opgørelser viser tendens til, at øget energikoncentration i foderet i begyndelsen af laktationen på TMR2 strategierne kan give højere samlet laktationsydelse sammenlignet med TMR1 strategien. Daglig EKM-ydelse gjort op pr. laktationsuge for hver af de 3 fodringsstrategier som ’rå’ gennemsnit, er vist i kurver for RDM, SDM og Jersey på tværs af laktationsnummer. Det ses, at TMR2 strategierne (rød, gul) har påvirket laktationskurvens form betydeligt sammenlignet med TMR1 (blå). Foreløbige opgørelser tyder på, at virkningen af fodringsstrategi slår kraftigere igennem for ældre køer end for 1. laktations køer.	Vejning af køerne foregår inde i AMS, mens de bliver malket
Figurtekst:
Figurerne er delt op på race, og viser gennemsnitlige laktationskurver på tværs af laktationsnummer. TMR1 strategi (blå kurve) er samme type fuldfoder med middel energiniveau tildelt gennem hele laktationen. TMR2 strategier er tildeling af energirigt fuldfoder først i laktationen, og energisvagt fuldfoder sidst i laktationen. Halvdelen af de køer, der fulgte en TMR2 strategi, skiftede tidligt (TMR2-tidlig, rød kurve) og halvdelen skiftede sent (TMR2-sent, gul kurve) fra energirigt til energisvagt fuldfoder. Projektet vil blive endeligt afrapporteret i en phd afhandling af Dorte Bossen til efteråret, og vi vil der vende tilbage med en mere detaljeret beskrivelse og forklaring af resultaterne, herunder foderoptagelse og fodereffektivitet.
Yderligere oplysninger: Ph.d. studerende Dorte Bossen og Seniorforsker Martin Weisbjerg, DJF - Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Århus Universitet