Energirigt foder kan reducere koens vægttab efter kælvning

September 2005

 

 

Det er nu dokumenteret, at laktationsnummer og energikoncentration i foderet spiller en stor rolle for varigheden af køers mobiliseringsperiode., dvs. perioden fra kælvning til koen igen tager på i vægt. På KFC har man fundet, at førstekalvskøer på høj energikoncentration havde kortere periode med vægttab efter kælvning end førstekalvskøer på medium energikoncentration.

 

 

Fodringen bør tilpasses efter den enkelte kos energistatus

Køers energibehov lige efter kælvning er større end det koen kan optage via foderet. Det bringer koen i negativ energibalance, som tærer på kropsreserverne. Derfor taber koen sig i perioden lige efter kælvning. Perioden fra kælvning og indtil koen igen begynder at tage på i vægt er den såkaldte ”mobiliseringsperiode”. Perioden er skitseret i figuren til højre.

 

 

 

Da køernes foderoptagelseskapacitet og mælkeydelse varierer, vil mobiliseringsperioden også variere. Det stiller store krav til fodringsstrategierne, som almindeligvis bliver planlagt ud fra den gennemsnitlige mælkeydelse blandt en større gruppe køer.

På KFC har der de seneste år været et projekt i gang: ”Fodringsstrategier i fremtiden”. Projektet skal undersøge muligheden for at lave fodringsstrategier, der tager højde for køernes individuelle behov. Ønsket er at kunne tilpasse fodringen så optimalt som muligt ud fra den enkelte kos energistatus. Dermed forventes mælkeydelsen forbedret uden at skulle gå på kompromis med fodereffektiviteten og køernes sundhed.

 

Både laktationsnummer og energioptag påvirker mobiliseringsperioden

En delundersøgelse af omtalte projekt har undersøgt varigheden af mobiliseringsperioden hos 150 malkekøer (fordelt på tre racer) på Kvægbrugets Forsøgscenter. Formålet var at få belyst den individuelle variation blandt køerne samt undersøge varigheden af mobiliseringsperioden i relation til laktationsnummer og energikoncentration i foderet.

Som forventet blev der fundet stor forskel på varigheden af mobiliseringsperioden mellem første- og andenkalvskøer samt mellem høj og medium energitildeling (Tabel 1).

Laktations

nummer

Foderniveau

Antal dage indtil 50 % af køerne har vægtminimum (mobiliseringsperiode)

Vægttab

(Kg)

1

Høj

45

42

1

Middel

56

69

≥ 2

Høj

54

41

≥ 2

Middel

70

53

 

Tabel 1. Betydningen af laktationsnummer og foderniveau (energikoncentration i foderet) for længden af mobiliseringsperioden samt størrelsen af vægttabet efter kælvning.

 

For 50 % af køerne i første lakatation på høj energikoncentration varede mobiliseringsperioden mindre end 45 dage, hvilket var signifikant kortere end de øvrige køer i undersøgelsen. For 50 % af de ældre køer på medium energi koncentration varede mobiliseringsperioden mere end 70 dage, hvilket var signifikant længere end de øvrige grupper af køer. Varigheden af mobiliseringsperioden afhænger således af både laktationsnummer og energioptag. Forsøget fandt ingen forskel mellem racer på varigheden af mobiliseringsperioden.

 

 

 

Endvidere har forsøget vist, at det er muligt at opnå pålidelige automatiske målinger af køernes vægt såvel som automatisk håndtering af målingerne. Målingerne kan derfor bruges som et management værktøj i malkekvægsbesætninger.

 

Koen bestemmer selv

Den store individuelle variation mellem køerne, som blev fundet i forsøget, understreger vigtigheden af, at man får udviklet nogle muligheder for at tilpasse fodringen af køerne efter deres individuelle behov. Tilpasningen skal bl.a. bestå i overgang fra energirig til energisvag ration på et passende tidspunkt. Her ser køernes tilvækst efter kælvning ud til at kunne anvendes som beslutningsgrundlag. Dermed er det koen selv, der bestemmer, hvornår den ikke længere behøver at få den energirige ration.

 

Se postere fra Åbent hus 2005 om:

’Fremtidens fodringsstrategi’

Energirigt foder kan reducere vægttab’

 

Yderligere oplysninger:

Martin.Weisbjerg@agrsci.dk