Metangas fra drøvtyggere

August 2001

På DJF’s temadag om kvægernæring og miljø den 13. juni fortalte Torben Hvelplund om kvægets produktion af metangas. Metan er aktuelt i forbindelse med landbrugets bidrag til emission af drivhusgasser. Hos kvæg stammer metan fra forgæringsprocesserne i vommen, som resulterer i gasser som ræbes op. Dannelsen er i nogen grad påvirket af fodringen. Grovfoderrige rationer betyder høj produktion af metan. Rationer med meget letfordøjeligt foder – fx stivelse – giver mindre metan. Der er i dag ingen effektiv måde at undgå udledning af metan fra kvæg. Et fremtidigt perspektiv kunne være ændring af vomfloraen via manipulation, så man undgår bakterier som producerer metan. Den løsning er dog stadig teori og kræver forskning på området.

Læs mere om kvægets metanproduktion i intern rapport nummer 142 fra DJF’s temadag om kvægernæring.

Flere oplysninger: Torben.Hvelplund@agrsci.dk