Forskellige kraftfoderstrategier i malkerobotten

Maj 2006

Automatisk malkning i malkerobot er afhængig af, at køerne frivilligt opsøger robotten, og høj besøgsfrekvens er afgørende for at opnå en høj ydelse og en optimal udnyttelse af robotten.

Kraftfodertildeling i malkerobotten er en væsentlig faktor til at fremme køernes lyst til robot-besøg. Køernes besøgsfrekvens i malkerobotten må forventes at være påvirket af både mængden og smagelighed af kraftfoder, der tildeles i robotten, og af energikoncentrationen og smageligheden af grundfoderet, der tildeles på foderbordet,

Formålet med dette forsøg er at undersøge samspillet mellem kraftfodermængde i robotten og energikoncentration i grundfoderet på forskellige tider i laktationen mht. besøgsfrekvens i robot og dermed mælkeproduktion mm.

Kraftfoder skal lokke køerne til robotten

Forsøgsdesign

Der vil være 4 grundbehandlinger som vist i tabel 1. Disse kan betragtes som 2x2 faktorielle med 2 kraftfoderniveauer (3 og 6 kg) og 2 ’totalration energiniveauer’ (lav og høj), som det fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Energikoncentration i totalrationen.

Kraftfoder i robot	Grundfoderets energikoncentration (foderbord)
	Høj	Normal	Lav
3 kg	Høj energiniveau i ration	Lav energiniveau i ration	-
6 kg	-	Høj energiniveau i ration	Lav energiniveau i ration

Ud over disse behandlinger, som anvendes i de første 2,5 mdr af laktationen, vil hver af de 4 grupper 2,5 måned efter kælvning blive opdelt i 2 grupper, hvor kraftfodertildelingen i robotten øges med 2 kg (se figur 1). Een måned senere skifter den første halvdel tilbage til udgangspunktet, og for de resterende øges kraftfodertildelingen med 2 kg, og disse skifter igen tilbage til udgangspunktet efter yderligere 1 måned. På denne måde afprøves ’robotstrategien’ på to tider i laktationen (2,5 -3,5 mdr. heholdsvis 3,5-4,5 mdr efter kælvning.), Koen er sin egen kontrol (niveauet før og efter), og der er samtidig en kontrolgruppe. Yderligere nedtrappes på begge kraftfoderniveauer efter 5,5 mdr. til halv kraftfodermængde for halvdelen af køerne, denne halvdel udvælges på tværs af den første opdeling.

Figur 1. Skematisk oversigt over kraftfoderstrategierne senere i laktationen.

De vigtigste registreringer i forsøget vil være besøgsfrekvens i robot, ydelse, foderoptagelse og ædeadfærd (frekvens og varighed af besøg ved fodertrug).

Forsøget forventes at kunne vise, hvor stort samspillet er mellem kraftfoderniveauet i robotten og energikoncentrationen i grundfoderet. Desuden kan forsøget fortælle, hvorvidt laktationsstadiet har betydning for køernes reaktioner på øgning/reduktion i kraftfodertildelingen i robotten.

Forsøget afsluttes i efteråret 2006.

Resultater/relaterede artikler:

Poster – Kraftfoder i AMS 2008 (pdf)

Kraftfoderstrategier i et AMS system (2008)

Kraftfoderets smag kan øge mælkeydelse 2008

Poster – Smagfuldt kraftfoder 2008 (pdf)

Betydning af kraftfodertildeling for køernes adfærd i malkerobotter, 2006

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Martin Weisbjerg, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring