Kraftfoderets smagelighed

 – effekt på foderoptagelse og besøgsfrekvens i AMS

 

Maj 2006

 

 

Køernes besøgsfrekvens i AMS er af væsentlig betydning for den enkelte kos mælkeydelse, samt for hvor mange køer der kan blive malket i en AMS. Det er kendt, at køer foretrækker nogle kraftfoder-sammensætninger frem for andre, hvilket kan skyldes både foderets smag og struktur.

 

Foderskift og ændringer i kraftfoderets sammensætning og smag er ligeledes af betydning for optagelsen af kraftfoder, og i forsøget vil det blive registreret, hvorledes kraftfoderoptagelsen samt AMS besøgsfrekvensen bliver påvirket af væsentlige og fra dag til dag ændringer i kraftfoderets sammensætning. Der lægges specielt vægt på betydningen af de forskellige kornarter.

 

Forsøget er en del af projekterne:

Fodringsstrategier til fremtidens malkeko - Lad koen bestemme under programpakken Tværfaglig Husdyrforskning.  (Finansieret af Fødevareministeriet, DJF og Dansk kvæg) og det kommende Stivelsesprojekt (Finansieret af Dansk Kvæg).

 

 

Effektiviteten i AMS bestemmes bl.a. af køernes villighed til at opsøge robotten

Formål

- At undersøge om kraftfodertypen (smag, stivelsekilde mm.) i robotten kan anvendes til at påvirke besøgsfrekvensen i robotten og dermed mælkeproduktion, robottens kapacitet mm.

- At undersøge betydningen af væsentlige dag til dag foderskift i robotten for besøgsfrekvens i robotten omkring foderskiftet, for størrelsen af foderrester samt for hvor lang tid der går inden foderoptagelsen er stabil efter foderskiftet.

 

Forsøgsplan

Alle køer fodres med en grundblanding, der er den eksisterende kontrolblanding. I robotten tildeles 5 kg kraftfoder, der enten er kontrol (grønmix) eller test-kraftfoder. Efter en periode på 2 uger skifter køerne fra kontrol til test og vice versa, således at effekten af den enkelte ko kan trækkes ud. Ved skift mellem kraftfoderblandinger sker skiftet på en gang (ingen overgang). Der anvendes 30 køer i 6 måneder til forsøget.

 

På KFC kan der udfodres 2 forskellige kraftfodertyper på samme tid

Kraftfoder

Begrundelser for at vælge de respektive testkraftfodermidler.

 

Kontrolfoder

Grønmix

Anvendes som standard på KFC

A

Byg

Meget anvendt foder

B

Hvede

Kommer ind hvor byg tidligere anvendtes

C

Byg-Havre

 ”Blandsæd smager godt” (gamle forsøg)

D

Majs

Lavt nedbrydelig stivelse

E

Soja + fedt

Lavt indhold af stivelse og forgærbart stof

F

Grønpiller

”Smager godt”, lavt indhold af stivelse

 

Alle testkraftfodermidler indgår i kraftfoderblandinger der justeres så deres næringsstofindhold (så vidt muligt) nærmer sig Grønmix, og andre ”nødvendige fodermidler” er de samme som i Grønmix.

 

Grundblandinger

Grundblandingen sammensættes af grovfoder og kraftfoder. Grovfoderet er baseret på majsensilage, kløvergræsensilage og roepiller (tørstof-forhold 0,40:0,50:0,10). Kraftfoderet er baseret på byg, rapskage (fedtrig og beskyttet) og roepiller, idet disse fodermidler er ’standard’ på KFC (tørstof-forhold 0,44:0,37:0,19). Grundblandingen sammensættes derefter med ca. ¼ kraftfoder og 3/4 grovfoder på tørstofbasis.

 

 

 

Grundblandingen udfodres i de blå foderkasser

Fodring

Udfodring og tilbagevejning af grundfoderblandingen sker som beskrevet i manualen for KFC forsøg. Udfodring af kraftfoderet i robotten sker med en hastighed på 400 g/minut, således vil det tage 12.5 minut at udfodre de 5 kg. Dette gælder såvel for kontrol (grønmix) som for testkraftfoder.

 

Forventede resultater

Køernes reaktion på foderskift i robotten beskrives med hensyn til en række parametre, bl.a. villighed til at besøge robotten, foderrester, mælkeproduktion og mælkens sammensætning. Der fås samtidig viden om køernes præferencer for de forskellige kornsorter samt en evt. indikation af disses betydning for ovennævnte parametre.

 

Resultater/relaterede artikler:

Poster – Kraftfoder i AMS 2008 (pdf)

 

Kraftfoderstrategier i et AMS system (2008)

 

Kraftfoderets smag kan øge mælkeydelse 2008

 

Poster – Smagfuldt kraftfoder 2008 (pdf)

 

Betydning af kraftfodertildeling for køernes adfærd i malkerobotter, 2006

 

 

Yderligere oplysninger:

Professor Jørgen Madsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Inst. for Produktionsdyr og heste