I Danmark anvendes
forskellige metoder til huldvurdering af malkekøer i praksis. En undersøgelse
gennemført på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at de to mest udbredte metoder
til huldbedømmelse giver forholdsvis ensartede resultater. Dog kan der være
stor forskel på, hvordan forskellige personer bedømmer de samme køer.
De meste udbredte
metoder til huldbedømmelse af malkekvæg i Danmark er den traditionelle
berøringsmetode og en nyere visuel metode som findes beskrevet i Håndbog for
kvæghold. Ved bedømmelse efter den traditionelle metode gives en generel
huldkarakter efter berøring og bedømmelse af 6 forskellige fixpunkter på dyret.
Bedømmelse efter den visuelle metode kræver ikke berøring med dyret.
Sammenlignet med den traditionelle metode, kan bedømmelse af huld efter den
visuelle metode gennemføres betydeligt hurtigere. En rutineret bedømmer kan
huldvurdere 60-80 dyr i timen, i et løsdriftssystem uden at fiksere dyrene. Den
visuelle metode anses derfor at kunne anvendes til systematisk huldvurdering af
dyrene i en besætning med en begrænset arbejdsindsats.
Undersøgelsen understregede den velkendte og store betydning af, hvilken person der gennemfører huldbedømmelsen. Forskellige bedømmere placerer de samme køer på forskelligt niveau på huldskalaen fra 1 til 5. Man kan ikke umiddelbart sammenligne to huldbedømmelser lavet på de samme køer, hvis det er forskellige personer som har foretaget bedømmelsen. Det er illustreret med et teoretisk eksempel i figur 1.
De mest rutinerede
bedømmere i undersøgelsen rangerede de enkelte køer i forhold til hinanden på
en mere ensartet måde end de mindre rutinerede bedømmere. Rutine i
huldbedømmelse kræver træning svarende til bedømmelse af mindst 50-100 dyr pr
måned.
Ved anvendelse af de
omtalte metoder til huldvurdering gives en karakter mellem 1 og 5 med mulighed
for tildeling af halve eller kvarte karakterer. Resultaterne tyder på, at
bedømmelser lavet med anvendelse af kvarte point falder mere snævert på den
samlede karakterskala. Det gennemsnitlige huldniveau vurderes også at ligge
lidt højere, når der bedømmes med kvarte frem for med halve karakterer. Dette
er forsøgt illustreret med et teoretisk eksempel i figur 2.
I praksis bør man derfor aldrig veksle mellem
detaljeringsgraden i bedømmelsen, men altid anvende enten halve eller kvarte
karakterer. Hvis man anvender kvarte karakterer skal man være varsom med at
tolke besætningens huldkarakterer i forhold til de anbefalede normer for huld gennem
laktationen. Da der er en del forskel mellem bedømmere er sammenligning med
anbefalede normer i alle tilfælde vanskelig.
Se mere på KvægInfo
nr.: 1310
Yderligere oplysninger:
Dorte Bossen, Danmarks JordbrugsForskning
Tlf. 8999 1562, e-mail: Dorte.Bossen@agrsci.dk
Jane Eriksen, Kvægbrugets Forsøgscenter
Tlf. 8799 1500, e-mail Jane.Eriksen@agrsci.dk