Personen, metoden og skalaen vigtig ved huldvurdering af malkekøer

 

Juni 2004

 

I Danmark anvendes forskellige metoder til huldvurdering af malkekøer i praksis. En undersøgelse gennemført på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at de to mest udbredte metoder til huldbedømmelse giver forholdsvis ensartede resultater. Dog kan der være stor forskel på, hvordan forskellige personer bedømmer de samme køer.

 

De meste udbredte metoder til huldbedømmelse af malkekvæg i Danmark er den traditionelle berøringsmetode og en nyere visuel metode som findes beskrevet i Håndbog for kvæghold. Ved bedømmelse efter den traditionelle metode gives en generel huldkarakter efter berøring og bedømmelse af 6 forskellige fixpunkter på dyret. Bedømmelse efter den visuelle metode kræver ikke berøring med dyret. Sammenlignet med den traditionelle metode, kan bedømmelse af huld efter den visuelle metode gennemføres betydeligt hurtigere. En rutineret bedømmer kan huldvurdere 60-80 dyr i timen, i et løsdriftssystem uden at fiksere dyrene. Den visuelle metode anses derfor at kunne anvendes til systematisk huldvurdering af dyrene i en besætning med en begrænset arbejdsindsats.

Undersøgelsen understregede den velkendte og store betydning af, hvilken person der gennemfører huldbedømmelsen. Forskellige bedømmere placerer de samme køer på forskelligt niveau på huldskalaen fra 1 til 5. Man kan ikke umiddelbart sammenligne to huldbedømmelser lavet på de samme køer, hvis det er forskellige personer som har foretaget bedømmelsen. Det er illustreret med et teoretisk eksempel i figur 1.

 

De mest rutinerede bedømmere i undersøgelsen rangerede de enkelte køer i forhold til hinanden på en mere ensartet måde end de mindre rutinerede bedømmere. Rutine i huldbedømmelse kræver træning svarende til bedømmelse af mindst 50-100 dyr pr måned.

 

Ved anvendelse af de omtalte metoder til huldvurdering gives en karakter mellem 1 og 5 med mulighed for tildeling af halve eller kvarte karakterer. Resultaterne tyder på, at bedømmelser lavet med anvendelse af kvarte point falder mere snævert på den samlede karakterskala. Det gennemsnitlige huldniveau vurderes også at ligge lidt højere, når der bedømmes med kvarte frem for med halve karakterer. Dette er forsøgt illustreret med et teoretisk eksempel i figur 2.

 

I praksis bør man derfor aldrig veksle mellem detaljeringsgraden i bedømmelsen, men altid anvende enten halve eller kvarte karakterer. Hvis man anvender kvarte karakterer skal man være varsom med at tolke besætningens huldkarakterer i forhold til de anbefalede normer for huld gennem laktationen. Da der er en del forskel mellem bedømmere er sammenligning med anbefalede normer i alle tilfælde vanskelig.

 

Se mere på KvægInfo nr.: 1310

 

Yderligere oplysninger:

Dorte Bossen, Danmarks JordbrugsForskning 

Tlf. 8999 1562, e-mail: Dorte.Bossen@agrsci.dk

 

Jane Eriksen, Kvægbrugets Forsøgscenter

Tlf. 8799 1500, e-mail Jane.Eriksen@agrsci.dk