Adfærd hos spædkalve i grupper med transponderstyret mælkefodring

11. november 2002

Opstaldning af kalve på dybstrøelse i store grupper har en positiv indflydelse på kalvenes velfærd. Unormal sutteadfærd hos kalve i store grupper kan imidlertid give problemer. De kan bestå i, at kalvene sutter på hinanden og skaber uro i flokken. Samtidig kan et udækket suttebehov betyde, at kalvene besøger automaten mange gange, hvor de ikke har ret til mælk og derfor blokerer maskinen. Forsøg i udlandet tyder på at kalvens suttebehov tilgodeses bedre, hvis de bruger længere tid på at drikke og eventuelt får mere mælk..

Formålet med forsøget er, at undersøge om kalves brug af mælkefodringsautomater og deres sutteadfærd er påvirket af hvor meget mælk de får per døgn (4,8 eller 8 liter), og hvor hurtigt de drikker mælken (flowhastighed i sutten). Forsøget gennemføres med i alt 96 kalve.

Foreløbige resultater

Spædkalves sutteadfærd og udnyttelse af sutteautomat er i 2001 undersøgt i et forsøg. Undersøgelsen tog udgangspunkt i to mælkeniveauer (stor race: 4,8 kontra 8,0 l/dag; jersey: 2,8 kontra 4,8 l) og to mælkeflowhastigheder (normal og reduceret):
Kalve, som får lille mælkemængde med normalt flow, besøger automaten 34 gange forgæves per døgn for at "tjekke", om der er mælk. Altså et billede af "frustrerede kalve" med mange besøg uden resultat.

· Antallet af forgæves besøg – uden mælk – halveres til 16 per døgn hos kalve på høj mælk og reduceret flow

· Længden af et besøg med mælk forlænges fra 2,8 til 4,7 minutter ved at gå fra lav mælk/normal flow til høj mælk/langsom flow

· Tidsforbruget til normale besøg, hvor kalven får mælk, er 16 min./døgn for kalve på lav mælkemængde med normalt flow og 29 min/døgn hos kalve som får høj mælkeniveau med langsom flow

· Det totale tidsforbrug ved automaten per kalv er 49 min/døgn hos alle 4 hold upåvirket af forsøgsbehandlingen

Resultatet af forsøget tyder på, at kalvene får deres sutte behov bedst dækket, når de får høje mælkeniveauer med reduceret flowhastighed. Samtidig antyder resultatet, at kapaciteten af sutteautomaten kan øges ved, at kalvene får færre og større portioner. De bliver sandsynligvis mere mætte og får suttebehovet bedre dækket. Det betyder, at de ikke opsøger automaten så tit.

Store grupper kalve med én mælkeautomat

I 2002 fortsætter vi vores kalveadfærds forsøg med spædkalve i grupper med automatisk mælkefodring. Kalvene går i grupper med 24 og 12 kalve i hver. I så store grupper er der en vis konkurrence om at komme først til automaten. Kalvene er måske heller ikke samme alder, og det kan have betydning for ventetid ved sutteautomaten. I forsøget undersøger vi, hvordan kalvenes adfærd og brug af mælkeautomaten bliver påvirket af antallet af kalve pr. station og størrelsen og antallet af mælkeportioner ved konstant mælkemængde.

Fremtidige undersøgelser kan klarlægge hvor mange kalve der kan deles om en sutteautomat og stadig bevare en god trivsel og høj sundhedsstatus. I Sverige er der lavet undersøgelser, der viser at kalve i store grupper, oftere lider af luftvejsinfektioner end kalve i mindre grupper. Sundhed kan være en vigtig argument i valget af opstaldning i større grupper.

Resultater/relaterede artikler:

Spædkalves sutteadfærd 2002

Høj mælkemængde giver bedre kapacitetsudnyttelse 2005

Mælkeautomater kan finde de syge kalve, 2006

Gradvis fravænning giver mindre krydssutning 2006

Virkning af opstaldning og mælkefodring 2007

Succes med mælkefodringsautomater (2008)

Projektansvarlig:
Margit Bak Jensen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, DJF.

Email: MargitBak.Jensen@agrsci.dk