Gradvis fravænning giver mindre krydssutning end pludselig fravænning Marts 2006
Opstaldning af kalve i fællesbokse med automatisk fodring af mælk og kraftfoder kan have en positiv effekt på kalvenes adfærd og velfærd. Et tidligere forsøg på KFC viste, at kalve på lav mælkemængde havde flere forgæves besøg ved mælkeautomaten end kalve på høj mælkemængde. Kalve på høj mælkemængde optog endvidere automaten i kortere tid over en 24 timers periode end kalve på lav mælkemængde.	Med automatisk mælkefodring har kalvene mulighed for at få tilfredsstillet deres naturlige suttebehov, hvilket kan reducere unormal sutten på andre kalve (krydssutning) som ofte ses i forbindelse med mælkemåltider.
Virkning af fravænningsmetode og mælkemængde Formålet med dette forsøg var at undersøge virkningen af henholdsvis trinvis og pludselig fravænning fra mælk, ved høj hhv. lav mælkemængde, på udvikling af krydssutning hos kalve. I alt 72 kalve (SDM = 29, RDM = 28 og JER = 15) indgik i dette forsøg. Kalvene blev opdelt på to forskellige mælkerationer (Høj = 9,2 L/dag, Lav = 4,8 L/dag for SDM og RDM, Høj = 7,2 L/dag, Lav = 3,6 L/dag for JER) og de blev enten fravænnet pludseligt, når den yngste kalv i gruppen var 55 dage gammel eller gradvist over 14 dage fra den yngste kalv var 42 dage gammel til den var 55 dage gammel. Den gradvise fravænning skete ved at reducere den daglige mælkeration og antallet af måltider og dermed den daglige mælkemængde over en to ugers periode. Forsøget er beskrevet mere detaljeret her.
Mælkerationens indvirkning på kalvens brug af mælkeautomaten Kalve på lav mælkeration havde flere forgæves besøg ved mælkeautomaten (28 gange /dag) i forhold til kalve på en høj mælkeration (11 gange/dag). De optog derfor mælkeautomaten i længere tid hver dag og dette kan betyde, at de andre kalve skal vente på at komme til mælkeautomaten.	Figur 1: Varighed af kalvenes besøg i mælkeautomaten i mælkeperioden før den gradvise fravænning begynder (Høj = 9,2 L/dag, Lav = 4,8 L/dag).
Fravænningsprincippets indvirkning på kalvens brug af mælkeautomaten og udvikling af unormal sutteadfærd Kalve som blev gradvist fravænnet havde flere forgæves besøg i mælkeautomaten, men siden de brugte mindre tid på besøg med mælk, da deres mælkeration gradvist reduceredes, var der ikke forskel i det totale tidsforbrug af mælkeautomaten (Figur 2). Kalvene på gradvis fravænning havde et højere kraftfoderindtag (1718 g/dag) i forhold til kalve som ikke blev gradvist fravænnet (1205 g/dag) i perioden 42 dage til 55 dage.	Figur 2: Varighed af kalvenes besøg i mælkeautomaten under den tid hvor halvdelen af kalvene blev gradvist fravænnet (gradvist) og den anden halvdel var på en uændret mælkemængde (pludseligt)
Da alle kalvene var fravænnet havde de kalve som blev pludseligt fravænnet et højere antal forgæves besøg til mælkeautomaten (26 gange/dag) i forhold til de kalve som blev fravænnet gradvist (13 gange/dag) i den første uge efter.
Foderindtag og tilvækst Kalve på en høj mælkeration og som blev pludseligt fravænnet havde et meget lavere kraftfoderindtag efter fravænning end de andre kalve, og det tog dem op til 5 dage før de var oppe på samme niveau som de andre kalve (omkring 2,5 kg pr. dag). I den periode hvor halvdelen af kalvene blev gradvist fravænnet og den anden halvdel fortsat fik en uændret mælkeration lå alle hold stabilt på omkring 1 kg tilvækst pr. dag (alder: 42 – 55 dage). Efter fravænning (alder: 56 – 61 dage) faldt holdet, der før fik en høj mælkemængde og blev pludselig fravænnet kraftigt i daglig tilvækst til 0.8 kg, imens de andre grupper fortsat lå stabilt på omkring 1 kg (Figur 3).
Figur 3: Daglig tilvækst opdelt i mælketildeling og fravænningsprincip. Perioden 42 – 55 dage er den periode hvor halvdelen af kalvene bliver gradvist fravænnet. Perioden 56 – 61 dage er den første uge efter alle kalve er fravænnet.
Unormal sutteadfærd Før alle kalve var fravænnet udførte ca. 50 % af kalvene unormal sutteadfærd i varierende grad. I den første uge efter alle kalve var fravænnet (alder 56 – 61 dage) udførte ca. 75 % af de pludseligt fravænnet kalve unormal sutteadfærd, hvorimod de gradvist fravænnede kalve holdt sig på samme niveau.	Krydssutning
Disse resultater understreger tidligere undersøgelser på KFC vedrørende samspillet mellem høj mælkemængde og et mindre tryk på mælkeautomaten. Derudover viser resultaterne, at en gradvis fravænning reducerer forgæves besøg til mælkeautomaten efter fravænning, hvilket indikerer at denne fravænningstype er mindre stressende for kalvene, derudover har de mere tid til at vænne sig til at indtage en større og større andel af energien fra kraftfoderet end kalve som bliver pludseligt fravænnet. Yderligere oplysninger: Ph.D.-studerende Per Peetz Nielsen Danmarks JordbrugsForskning/Sveriges LantbruksUniversitet