Videoportræt af Kvægbrugets Forsøgscenter

 

Februar 2009

 

Elever fra Medieskolerne i Viborg har som led i deres uddannelse arbejdet med genren ”virksomhedsportræt”, hvor KFC blev valgt som ”case”. Slutresultatet er blevet en fin lille film, som giver et godt indblik i, hvad forsøgscentret står for samt et eksempel på, hvad der foregår i et af de mange forskningsprojekter.

 

 

Kvægbrugets Forsøgscenter fik i december 2008 besøg af fire elever fra Medieskolerne i Viborg, Betina, Aannguaq, Jeppe og Mikkel. De er alle i fuld gang med Film- og TV-produktionsuddannelsen og havde fået til opgave at lave et virksomhedsportræt. Eleverne skulle i den forbindelse afprøve både nogle tekniske discipliner og kommunikative discipliner, i form af at fortælle og vinkle en historie samt få erfaringer i at løse en konkret opgave for et firma.

 

Arbejdet omfattede interviews af både KFC’s medarbejdere samt af tilknyttede forskere. Desuden blev der lavet filmoptagelser fra forsøgscentrets mange aktiviteter i stalden.

 

 

 

For KFC har det været en god og spændende oplevelse at have eleverne på besøg i de par uger, hvor filmoptagelserne og de forskellige interviews har fundet sted. Vi synes, at der er kommet et rigtigt fint resultat ud af arbejdet.

Se videoportrættet her

 


Ud over at eleverne har fået erfaring med at løse en konkret opgave for erhvervslivet, så har KFC’s personale og forskerne samtidigt fået en god medietræning.   

 

Vi ønsker Betina, Aannguaq, Jeppe og Mikkel held og lykke med deres videre uddannelse.

 

 

 

 

 

Flere oplysninger

 

Informationsmedarbejder

 

Linda S. Sørensen

Tlf: 8999 1189

 

E-mail: LindaS.Sorensen@agrsci.dk