Fødevarer fra kvægproduktionen er ”jaget vildt” i klimadebatten Marts 2010
Med afsæt i klimadebatten er fødevarer fra kvægproduktionen blevet ’jaget vildt’. Debatten kan dog nuanceres, hvis man ikke kun tænker i kg – men i energi- og næringsstofindhold i fødevarerne.
I forbindelse med udgivelsen af Fødevareministeriets klimakogebog^1, er der kommet en pressemeddelelse, der fokuserer på, at CO2-belastningen, angivet pr. kg fødevare, er langt højere for rødt kød og ost end for frugt og grøntsager. Efter denne målestok ser oksekød og mælkeprodukter umiddelbart ud som de største bidragsydere til drivhusgasserne i sammenligning med fisk, grøntsager og kornprodukter^1. Ikke særligt motiverende for kvægproducenterne eller kødforskeren - i en periode hvor klima, fylder meget i danskernes bevidsthed.
Man kan ikke sammenligne æbler og pærer Debatten kan dog nuanceres, hvis man ikke kun tænker i kg – men i energi- og næringsstofindhold i fødevarerne. Når man sammenligner belastningen fra 1 kg oksekød, 1 l sødmælk, 1 kg kartofler, 1 kg tomater og 1 kg salat, betyder det ikke, at de kan erstatte hinanden, når det gælder f.eks. indholdet af energi, protein, kalcium og jern. F.eks. har en gennemsnitlig voksen kvinde brug for 10,4 MJ energi, 92 g protein, 800 mg kalcium og 15 mg jern pr dag^2. Hvis behovet for energi skal dækkes – og det skal det naturligvis - skal hun enten spise 1,6 kg oksekød, 1 kg ost eller 17 kg salat^3! Hvis målet derimod er at dække proteinbehovet skal hun spise 436 g oksekød, 320 g ost men 9,2 kg salat^3.
Med disse mængder betyder det, at CO2-belastningen fra oksekød og specielt mælkeprodukterne er på samme niveau eller i visse tilfælde mindre end fra f.eks. salat og tomater. Man kan spørge sig selv om, hvordan det er mest rigtigt at opgøre klimabelastningen for enkelte fødevarer. At se bort fra fødevarernes energi- og næringsstofindhold virker meget forsimplet, når der stort set er den samme variation her som for CO2-belastningen, bare med omvendt fortegn! Produktionsformen har betydning Når det gælder oksekødsproduktionen er det også væsentligt at se på produktionsformen. I en mælkeproduktion producerer moderdyrene mælk til videresalg, så kød fra tyrekalve eller kvier belastes ikke af moderdyrenes CO2-belastning. Det betyder, at kød fra en mælkeproduktion er beregnet til 16,0 kg CO2-ækv/kg produkt, hvorimod kød fra ammekøer bidrager mere (27,3 kg CO2-ækv/kg produkt)^4. I Danmark er rigtigt mange ammekøer dog vigtige elementer i opretholdelsen af det åbne land på enge og overdrev, hvorfor helt at sortliste ammekøerne vil skabe andre problemer. Tabel 1 . Nødvendigt indtag af enkelt fødevarer og CO2-belastningen, hvis hele behovet for energi, protein eller kalcium hos en voksen kvinde skal dækkes 1,2,3,5
Sats på kvalitetskød Mange danskere har et kødindtag, der så rigeligt dækker proteinbehovet. Samtidig er det et faktum, at kvægproduktionens energieffektivitet, sammenlignet med f.eks. planteproduktion, er lavere og derfor bidrager mere til drivhusgasserne. Det er derfor relevant at optimere produktionen ligesom den enkelte forbruger kan ændre kødindtaget for derigennem at påvirke CO2-belastningen. Her ville øget fokus på kvaliteten af kødprodukterne kunne gavne både producent og forbruger, idet en intensivering af sensoriske egenskaber som konsistens, smag, farve og aroma i produkterne vil betyde, at der også kan opnås en god oplevelse af et måltid med lidt mindre kød – men af en høj kvalitet. Sæt tingene i perspektiv Hvis en voksen kvinde drikker 0,5 l letmælk, spiser 50 g ost og 100 g oksekød pr dag belaster hun miljøet med 0,6 kg CO2-ækv for mælken, 0,6 kg CO2-ækv for osten og 1,9 kg CO2-ækv for oksekødet. Den samme belastning ville komme, hvis hun kørte 8,5 km i bil^5! For forbrugeren skal tingene derfor sættes i perspektiv, og helt væsentligt er det at vurdere fødevarerne på, hvad de indeholder og ikke hvad de vejer – ligesom med mennesker! Denne artikel er også bragt i Ny Kvægforskning nr. 1, 2010
Flere oplysninger: Margrethe Therkildsen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU E-mail: Margrethe.Therkildsen@agrsci.dk Referencer: ^1 Klima på bordet. Fødevareministeriets klimakogebog. December 2009. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. ISBN-978-87-7083-633-3. ^2Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 – med implementering af fysisk aktivitet. Nord 2004:13. ISBN 92-893-1062-6. ^3Levnedsmiddeltabeller 1989. Storkøkkencentret, Levnedsmiddelstyrelsen. ISBN 87-503-7699-3. ^4 Nguyen, T.L.T., Hermansen, J.E. & Mogensen, L. 2010. Environmental consequences of different beef production systems in the EU. Journal of Cleaner production. Doi: 10.1016/j.jclepro.2009.12.023. ^5 Mogensen, L., Hermansen, J. E., Halberg, N., Dalgaard, R., Vis, J. C. & Smith, B. G. 2008. Life Cycle Assessment across the food supply chain. I: Baldwin, C. J. (Ed.) Sustainability in the Food Industry, Wiley-Blackwell 2009, chapter 5, pp. 115-144.