Adfærd hos kalve - virkning af opstaldning og mælkefodring – forsøg gennemført på bl.a. KFC og fremført til Dansk Kvæg Kongres den 27. februar 2007

Marts 2007

Opstaldning af kalve parvist eller i grupper tilgodeser kalvenes sociale behov, stimulerer kalvenes foderoptagelse og medfører bedre sociale kompetencer end opstaldning enkeltvis, men den positive virkning af gruppeopstaldning forudsætter en lille gruppestørrelse og en stabil gruppesammensætning. Opstaldning i store grupper kombineret med mælkeautomater kan give problemer med sygdom og konkurrence, men der ses mindre konkurrence og bedre sundhed og tilvækst i små (8-12) end i store grupper (16-24). Isolation medfører øget frygtsomhed og stressrespons, og udgør således en belastning for dyrene, men der mangler undersøgelser af sammenhængen mellem kalvens alder og virkning af social kontakt med andre kalve.

Traditionelt har kalve været opstaldet i enkeltboks i mælkefodringsperioden og er blevet flyttet til fællesbokse efter fravænning. Fra et managementsynspunkt er fordelene ved enkeltopstaldning, at der er let at føre tilsyn med den enkelte kalv, at overvåge om den optager sin mælkeration og om den er rask. Ulemperne er, at det er arbejdskrævende at fodre, strø og rense ud i enkeltbokse og i takt med, at besætningsstørrelsen er steget, er det blevet mere udbredt, at kalve opstaldes i grupper, i enten hovedparten eller den sidste del af mælkefodringsperioden. Se bilag og dias her.

Yderligere oplysninger:

Projektleder seniorforsker Margit Bak Jensen, DJF/AU og Christian F. Børsting, KFC