Opdateret 11. novembeber 2002

Workshop for kvægrådgivere og kvægforskere,
Forskningscenter Foulum, 2. oktober 2002.


Referater fra de 4 sessioner afholdt på den fælles workshop for kvægrådgivere og forskere, arrangeret af KFC, DJF og Kvægkonsulent foreningen.


AMS. Praktisk produktionsstyring og fremtidige muligheder


Kalve 0-4 mdr: Logistik og smittespredning


Optimale fodringsstrategier i moderne stalde i relation til næringsstofudnyttelse og økonomi


Produktionsstyring baseret på registreringer fra moderne teknologi

AMS. Praktisk produktionsstyring og fremtidige muligheder

Moderator: Morten Dam Rasmussen, Afdeling for Husdyrsundhed og velfærd, DJF.

Indledere: Jacob Holm Nielsen, Afdeling for Animalske Fødevarer, DJF, Egon Noe, Afdeling for Jordbrugssystemer, DJF og Christian Raun, Sønderjysk Landboforening


Vi har p.t. 191 besætninger med automatisk malkning. Jakob Holm Nielsen satte fokus på mælkens syregrad. Tankmælk fra AMS har generelt et for højt indhold af FFA, hvilket kan skyldes såvel tekniske fejl som fysiologiske årsager grundet varierende malkeintervaller. Pumpning af mælk, og især varm mælk med store fedtkugler, medfører ændringer af fedtkuglernes form og størrelse og højere FFA. Mælken bør køles umiddelbart efter udmalkning og inden den pumpes til køletanken. Hvis vi ikke gør en teknisk og produktionsmæssig indsats for at styre kvaliteten, så vil AMS få det svært i konkurrencen for at levere kvalitetsmælk.

Egon Noe havde interviewet 6 besætninger med AMS. Besætningsejerne havde givet udtryk for, at der var for lidt viden til rådighed ved opstarten af AMS. Det var vigtigt med fokus på fysisk indretning af stalden og de store krav til sundhed, fodring og driftsledelse. Besætningerne havde en beskeden ydelsesfremgang og forskellig oplevelse af yversundheden og problemer med fodringsbetingede sygdomme. Arbejdstid og -forhold var ændret radikalt. Ved brug af styret kotrafik var driftslederen en del af systemet, hvorimod fri kotrafik krævede mere af de fysiske rammer og af driftslederen. Resultaterne er under publikation i en intern rapport med titlen: AMS på bedriftsniveau (henvendelse til Egon Noe).

Christian Raun rapporterede om svigtende yversundhed og overflod af "ubrugelige" data. Der er stærkt behov for managementsystemer til sortering af data, herunder udvikling af redskaber til fejlfinding, så kun nødvendig information medinddrages. Der mangler viden om samspillet mellem malkefrekvens, fodring, adfærd og sundhed. Der blev sat spørgsmål ved, om vi avler efter de rigtige dyr.

Ved diskussionen blev følgende emner bragt frem som relevante for AMS forskning og rådgivning:

Opstart af AMS. Hvad går godt og hvad går skidt? Forberedelse af stald, køer og driftsleder.
Teknik og mælkekvalitet.
Produktionsstyring på ko, gruppe eller bedriftsniveau.
Samspillet mellem fodring, malkning, adfærd og sundhed.
Hvad styrer køernes færden under fri kotrafik?
Udvikling af systemer, der kan snakke sammen med driftslederen.
Hvordan øges malkekapaciteten af AMS, og hvilke konsekvenser har dette?
Avler vi efter de rigtige køer mht. malkbarhed, temperament, yver og klove?
Hvad er årsagen til svigtende yversundhed?

Sammendrag af Morten Dam Rasmussen.


  Til toppen


Kalve 0-4 mdr: Logistik og smittespredning

Moderator: Jan Tind Sørensen, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd, DJF.

Indledere: Morten Hansen, Afdeling for Husdyravl og Genetik, DJF, Margit Bak Jensen, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd, DJF og Anitta Meldgaard, Jysk Kvægrådgivning.


I de senere år er der sket store ændringer i opstaldning og management af kalve i de første 4 levemåneder. Det er blevet påbudt at opstalde kalve over 8 uger i grupper. Der er samtidig et ønske om arbejdsrationalisering ved fodring, strøning og udrensning i stadig større besætninger. Dette har medført, at gruppeopstaldning af kalve allerede i mælkefodringsperioden er blevet typisk. Mælkeproduktionen bliver stadig mere specialiseret, og det er derfor også typisk at mælkeproducenten sælger tyrekalvene få uger gamle til en specialiseret slagtekalveproducent eller til eksport. At de nye opstaldningssystemer og management vilkår ikke entydigt er til fordel for kalvene, ses blandt andet af en stigende dødelighed blandt levendefødte kalve.

Arbejdsgruppen identificerede blandt andet problemer med kvægbrugerens stigende krav til produktivitet (indtjening per arbejdstime) samtidig med, at kalvenes pris i en årrække havde været meget lav. Der er manglende erfaringer med de nye gruppeopstaldningssystemer til kalve, ligesom der er varierende erfaringer med ny teknik som automatiske mælkefodringssystemer. Der er mangelfuld dokumentation af dyrenes sundhedstilstand ved flytning mellem producenter. Dette gælder både for tyre- og kviekalve.

Arbejdsgruppen identificerede følgende områder, hvor der var behov for en øget forskningsindsats:

Gode indikatorer på sundhed og velfærd til overvågning og til dokumentation ved salg.
Enkle og robuste pasningsrutiner .
Videreudvikling af arbejdsbesparende teknik.
Bedre grundlag for lovgivning af ex. alder ved flytning.
Samspil mellem fodring og pasning.

Sammendrag af Jan Tind Sørensen


  Til toppen


Optimale fodringsstrategier i moderne stalde i relation til næringsstofudnyttelse og økonomi

Moderator: Torben Hvelplund, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, DJF.

Indledere: Dorte Bossen, Dansk Kvæg, Martin Riis Weisbjerg, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, DJF og
Klaus Lønne Ingvartsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, DJF.


I indlæggene blev der peget på de mange strategier, der allerede praktiseres, og at valg af strategi på den enkelte bedrift afspejler flere forhold. Staldindretning, arbejdsbyrde, næringsstofudnyttelse samt mulighed for at satse på den individuelle ko er vigtige faktorer, som bør overvejes før en strategi vælges.

Danske anbefalinger og normer er i dag i vid udstrækning baseret på det forenklede fodringsprincip (strategifodring) samt fodring med fuldfoder, herunder anvendelse af samme fuldfoder til alle køer (TMR1). Konsekvenserne af den valgte fodringsstrategi på energikoncentrationen i rationen er illustreret i figuren.


11november2002_workshopreferater.jpg (12264 bytes)

Forskning i udvikling af nye fodringsstrategier tager sigte på at tilgodese en høj mælkeproduktion uden at kompromittere køernes sundhed. Samtidigt skal systemerne være robuste og kunne anvendes under vidt forskellige tekniske udfordringssystemer, som findes i nuværende og kommende kvægstalde.

Det blev endvidere påpeget, at de eksisterende fodringsprincipper ikke tager hensyn til forskelle i individuelle køers næringsstofbehov, forårsaget af forskelle i fx. kropsreserver ved kælvning og køernes mobilisering i tidlig laktation, hvilket kan forårsage fysiologisk ubalance. Endvidere eksisterer der ikke tilgængelig viden om, hvorledes individuelle køer i fysiologisk ubalance responderer på ændringer i fodringen med sigte på, at køerne igen kommer i fysiologisk balance. Viden herom er central for udarbejdelsen af nye fodringsstrategier til reduktion af produktionssygdomme og reproduktionsproblemer, samt til sikring af optimal produktion og produktionseffektivitet.

Oplæggene, der også beskrev planlagte forsøgsaktiviteter, gav anledning til en livlig debat, hvor erfaringer fra praksis blev diskuteret i relation til det fremlagte. Det blev konkluderet, at forskning omkring valg af fodringsstrategi var et vigtigt område, hvor der manglede viden for at give en optimal vejledning. Det blev samtidigt påpeget, at mere viden om generelle biologiske sammenhænge var ønskelig, således at valg af fodringsstrategi kunne afpasses både individuelle forhold på den enkelte bedrift og viden om fodringsstrategiens indflydelse på køernes respons i forskellige stadier af laktationen.

Sammendrag af Torben Hvelplund


  Til toppen


Produktionsstyring baseret på registreringer fra moderne teknologi

Moderator: Troels Kristensen, Afdeling for Jordbrugssystemer, DJF.

Indledere: Nicolas Friggens, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd, DJF, Elise Norberg, Afdeling for Husdyravl og Genetik, DJF og Johannes Frandsen, Dansk Kvæg


Oplæg

Eksempler på registreringer:

Aktivitetsmåler
Vandforbrug
Mælkemængde
Staldklima
Inline mælkemåling
Foderoptagelse
Vægt
+ mange andre

Fra data til information og handling:

På hvilke områder kan der erkendes et behov?

  1. I hvilket omfang kan teknologien levere data?
  2. Hvordan skal informationen skabes og viderebringes?
  3. Har rådgiveren (lokalt/centralt) en rolle, når data bliver til specifik produktionsstyring?
  4. Hvordan kan forskningen bidrage?

Konklusioner

Baseret på indlæg af ovennævnte 3 personer og den efterfølgende diskussion er nedenstående sammenskrivning lavet med henblik på at fastholde en række af de synspunkter, der fremkom.

Ad 1)
Det var vanskeligt at identificere de konkrete behov, men det blev understreget, at denne proces er væsentlig for at få en målrettet udnyttelse af data til gavn for primærproducenten.

Behovene kan opdeles i tre hovedgrupper:

Alarmlister.    Ex.: Udpegning af køer der er behov for at undersøge nærmere med henblik på fx. sygdomsbehandling eller kælvning.
Fejlfindingsinformation.   Ex.: Uddybende information som kan målrette den operationelle/strategiske fejlfinding -  fx. adfærdsregistreringer og drøvtygningsfrekvens.
Styringslister.   Ex.: Information der kan optimere produktionen på individ niveau – fx. fodertildeling og malkefrekvens.

Ad 2)
Der var enighed om, at omfanget af data og de tekniske muligheder i fremtiden ikke vil være begrænsende. Såvel centralt som decentralt på bedrifterne sker der en løbende udvikling.

For at forbedre den fremtidige anvendelse blev det understreget, at validering er væsentligt samt at der er en langt bedre mulighed for elektronisk sammenkøring af diverse datakilder.

Ad 3, 4 og 5)
Information målrettet opgaven og ikke mindst den enkelte driftsleder er det centrale. Forskningen besidder den nødvendige ekspertise indenfor biometri og informatik, men kun via samarbejde mellem forskning, rådgivning, primærproducent og den teknologiske industri kan dette mål nås.

Informationen indenfor "alarm" kategorier skal være langt hurtigere end p.t. ud til brugeren, dataindtastning og tilbagemelding skal flyttes fra papir til mobile enheder.

Der skal arbejdes med en synliggørelse af de centrale registreringer fra f.eks. slagterimejeri og andre primærbedrifter i den specifikke information til den konkrete bedrift.

Informationsværktøjerne skal kunne "tunes" af rådgiverne således, at de kan målrettes den konkrete driftsleder.

Sammendrag af Troels Kristensen


  Til toppen